Nytårsaften

Sådan fejrer mange en traditionel, dansk nytårsaften.
Fuld af sjov, spas og af alvor. Pænt farvel til det gamle år og et larmende goddag til det nye.
Med Hendes Majestæt Dronningens nytårstale gør vi status over det forgangne år og lader os opløfte til en højtidelighed, som kulminerer ved årsskiftet, når Rådhusuret falder i slag.
Så springer champagnepropperne med et brag, man skåler og synger nytåret ind, og himlen udenfor oplyses i en overdådighed af fyrværkeri.

Når man skal til fest nytårsaften, betragter mange det som årets største fest. Mange par finder hinanden nytårsaften. Man klæder sig ekstra pænt på, gør det lidt ekstra højtideligt.
Heldigvis er der ingen faste regler for, hvordan man skal fejre nytår eller, hvem man skal være sammen med. Hvor julen kræver, at man skal huske at være god ved alt og alle, stiller nytåret og nytårstraditionerne færre krav. For mange – især unge – er nytåret en kærkommen lejlighed til igen at være sammen med jævnaldrende efter en lang jul med familien.
Der er selvfølgelig også nogen – såvel par som enlige og børnefamilier – som bare hygger sig hjemme nytårsaften.
Fest i selskabslokaler, skal som regel reserveres i god tid – især denne aften.

Fest hjemme
At være vært, og værtinde eller værtspar for et stort nytårsselskab er en større opgave.

Man kan godt uddelegere opgaverne og holde festen på sammenskudsbasis. Nogle kan medbringe drikkevarer og en lille ret, andre kommer med champagne eller kransekage. Andre kan fungere som chauffører, hvis de har bil. Nogen bliver måske og overnatter. De vil så kunne hjælpe med alt det praktiske.

Planlæg gæsternes ankomst, så alle er klar til at høre Dronningens nytårstale klokken 18.
Sørg for, at der er god tid til at modtage hver enkelt gæst.
Glas og drikkevarer bør stå fremme sammen med lidt snacks, for eksempel sukkerristede mandler.

Sørg for, at festlokalet er pyntet med serpentiner og balloner, og at der er sjove hatte og eventuelt sjove hagesmække til hver enkelt.
Husk også spøg og skæmt udstyr som skralder, knallerter og bordbomber.
Champagne og kransekage skal også være klar til klokken 24.
Baggrundsmusikken bør være livlig og bestå af populære melodier – gerne som man kan danse til eller synge med på.

Middagen må gerne være god og vare længe, men man skal huske at kl. 24 er midtpunktet.
Torsk er den traditionelle nytårsmiddag, men man kan udmærket servere steg, skinke eller det store tag-selv-bord. Eller østers !

Op til klokken 24 samles de fleste foran fjernsynet, nogle står op, mens andre står på stolene. Når klokken slår det første slag, skåler man i champagne og ønsker hinanden godt nytår. Børnene kan få alkoholfrit boblevand eller drinks.
Nogle springer ned fra stolene for at springe ind i det nye år, og andre rejser sig op af stolen for at skåle.

Herefter deler mange selskaber sig ofte i to hold, hvor det ene skynder sig ud med fyrværkeriet, mens det andet bliver og danser/drikker/snakker videre. (eller synger med på alle sangene Vær velkommen Herrens år, Der er et yndigt land og Kong Kristian stod ved højen mast)