Indkaldelse til aftjening
"By" opruster til kamp mod årstidernes skiften.
Dette sker efter et nyligt udkommet direktiv fra forsvarsministeriet. Vi har allerede hvervet universitetsstuderende, kontanthjælpsmodtagere, kommunalt ansatte, dagpengemodtagere, hospitalsliggende, pensionister samt herboende eskimoer.
Vi mangler flere folk i den yngledygtige alder til beskyttelse af den "By"'s indstilling til "Seværdighed".
Derfor indkaldes De til aftjening af den nyoprettede værnpligtsordning og De vil blive indsat til tjeneste i den 7. "lokalområde/by"'s milits.
De bedes møde d. xx. xx. xx på vores hvervningskontor, "adresse", "by", kl. 19.32 - præcis.
Til aftjenesten bedes De medbringe følgende:
Deres partner (hvis dette ikke haves, må vi nøjes med Dem),
diverse flydende substanser med eller uden til tørstslukning,
geniale indfald
eventuelt flade, cirkelformede stykker akryl (beregnet til indførelse i specielle apparater, hvorefter luften sættes i svingninger og hvortil man kan vride sin krop)
Desuden bør De og Deres eventuelle partner være iført en passende påklædning, herunder rent undertøj og ditto sokker, nyfriseret hår samt en sindsstemning, hvor det ofte sker, at tænderne blottes, øjnene lukkes og hvorunder der frigøres livsbekræftende hormoner, mens maven hopper.
Udeblivelse og for sent fremmøde er ulovlig ifølge forsvarets §263, stk. 4 og 5.
Straframmen ved for sent fremmøde er ifølge forsvarets §264, stk. 1: Afhentning af militærpoliti, som transporterer den ugidelige til "By" Hjemmeværnskompagnis hovedkontor.
Straframmen for udeblivelse er ifølge forsvarets §264, stk 1½: Idømmelse af tjeneste på "afsides sted/lokalområde/by", hvor man skal observere de meget sjældne urfugle (dem, der har livsvarig tjeneste i kukure).
Det gælder Deres ø.
Med venlig hilsen
Forsvarets hvervningsstyrelse
--
Brugernes vurdering
4,8
(
25
stemmer)
Siden er blevet set 27.381 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Festbog
Der er allerede en bruger med det brugernavn.