Solskin om bord

Melodi: (Sweet Violets 1952) Cy Coben/Charles Grean -
Tekst: Arvid Müller

Der var'n gang en sømand, som skulle til søs,
så traf han en pige og gav hend' et
kursus i søkort fra Dragør til Hveen.
Hun havde, det sa' han, de yndigste
øjne, no'en pige havd' haft i en havn,
han sa': Nu tar jeg dig min skat i min
båd, og så sejler vi ud på en tøm,
vi gifter os straks og får masser af
solskin om bord, måneskin om natten!
Flettede fingre i stjernedrys!
Sømænd de holder af solskin om bord!

Men pi'en sa' til sømand'n: Hvor er du naiv,
jeg stoler slet ikke på dig og dit
løfte. Så kaldte hun fluks på sin far.
Og far'n korn far'nde og sa': Hva' be
driver min datter og sømanden her?
Hun er da for pokker vel ikke en
pige, der gifter sig ud'n at få lov,
fordi så'n en sømand vil ha' sig lidt
solskin om bord ...

Men sømanden holdt li' så stædigt på sit,
han ville s'gu giftes i kjole og
laksko og høj hat og myrter og vest.
Han lejed' det hele og red på en veksel,
for bryllup er dyrt for en mand,
så sprang han med bankende hjerte
i stadsen, og vejret var li'som bestilt.
Sagnet fortæller, at nu er de
solskin om bord ...