Tekst: Arvid Müller. Musik: Kai Normann Andersen
Fra Den kære familie, fra Nordisk Film 1962
Men -
søde lille Frederikke
hun ku' slet ikke
si' nej til no'n.
Hun lod herr'ne dikkedikke
fra skolelærer til dragon.
Så -
Rikkes mor blev helt urolig
og sa' fortrolig:
"Hør her du små.
Alle mænd med hjertebanken,
har Fy på tanken, pas på.
Behersk dig, når de bønligt, hviskende,
frække, dristende,
kommer listende
om det er nok så fristende,
tænk dig om og tæl:
1 - 2 - 3!
Så skal du bare se,
så bli'r du kold og rolig,
og så vil der intet ske.
En piges dyd
skal ikke gå på skift,
den skal sgu ta's én gang for alle,
den dag hun bli'r gift."
Næste dag forlod hun dydig,
for hun var lydig,
sit jomfrubur
og tog ud med Jens i skov'n
i en kapervogn
og gik tur.
For -
ude i Charlottes bøge
der kukker gøge-
ne altid kønt.
De skar hjertet ind i stammen,
det var altsammen så kønt ---
til Jens han pludselig bad og tiggede
dikkedikkede,
sa', det kvikkede
- så blev hun svag og nikkede,
men så sagde hun "Stop!"
1 - 2 - 3
Så kan der intet ske,
Men Jens var sød og go'
så Rikke nåede kun til 2 -
så var det sket!
For Jens var ikke sen.
Moralen er: Oh, Pigelil, tæl allerhøjst til een !