Den sidste vals

Melodi: Sebastian - Tekst: Sebastian

En gang for jeg vild i en vinter så kold,
jeg var blå indeni og langt fa' en i vold
natten var mørk og klokken tolv.
Så kom jeg forbi det her hus med mange lys
hvor musikken strømmed' ud på mærk'ligste vis
blev hængende i vinden og frøs til is.
Det var en vals -
fejende, lystig og legende
vals, dans med mig elskede
før den er omme
den allersidste vals.

Og pludselig var hun der og hun suged' mig ind
og knuged' mig tæt til sin brændende kind,
tøed' mig lidt og sagde: "Nu er du min."
"For vinen den er stærk og den farver dugen rød,"
sagde hun og grined' sært mens hun tabte sin glød.
Hun var klædt i sort og musikken den bød
op til vals -
fejende, lystig og legende ...

Da jeg vågned' op lå jeg svedig, forslået
tilbage på gulvet hvor slaget havde stået
huset var tomt og hun var gået.
Et lokkelys i natten rider ingen storme af.
Du ka' loves mange løfter under store huses tag
og valse rundt med døden, før du ser en ny dag.
Og danse vals -
fejende, lystig og legende ...


Fra Scbastians lp 'Cirkus Fantastica' fra 1979. Pladen blev af avisen lnformation betegnet som 'en stilsikker beskrivelse af underholdnings-industriens blændværk og dobbelthed',