Logo

Efterårsblæst

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Melodi: Finn Jørgensen - Tekst: Ole Hyltoft

Nu lyser bøgen s blade atter op
mod efterårets høje, vilde himle.
Som da det første løv i træets top
fik vores forårshjerter til at svimle.

Endnu engang blir skoven gjort kulørt.
Den hvide birk blir klædt i lysbrun kjole.
Det gyldenrøde løver stift og tørt
og svirrer ned på foldens rappe fole.

Og op fra haven buldner kvasets røg.
Den hvirvler hovedkulds og hvid og liflig
tværs gennem snebærbusk og vasketøj.
Den kradser næsen, men er ikke giftig.

Her bag det røde hus, i haven, står
en lysblond mand med armen omkring kjolen
på konen, som har mørkt kastanjehår,
der skinner blankt i stormen og i solen.

De følger røgens kast til sØens rand,
hvor andeparret sejler ubesværet.
Hvor jollerne er trukket op på land
og køl ved køl har enderne i vejret.

Kastanjen henter solens farve ned.
Dens blades ild er mild og gør os fromme.
Den sagte guldglans lover evighed.
Når løvet dør, er livet ikke omme.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,1 (40 stemmer)
Siden er blevet set 16.200 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her