Tekst: Halfdan Rasmussen. Musik: Mogens Jermiin Nissen
Søen ligger blank og våd.
Bølgerne er stumme.
Kun en lille fiskerbåd
kan man høre brumme.
Under bådens hvide sejl
ligger jeg og fløjter.
Og på søens våde spejl
står min sjæl på skøjter.
Skøjterne er to små fisk,
strålende og blanke.
Nattevinden stryger frisk
i min lyse manke.
Stjerner flagrer tyst som møl
rundt om månens lampe.
Hjertet er et lille føl.
Hør, hvor det kan stampe!
--