Stangspring
Ved hjælp af en lang elastisk stang skal deltagerne springe over en ov!3rligger, placeret mellem to lodrette stænger, Overliggeren bliver sat i vejret efter hver runde og deltagerne forbliver i konkurrencen, indtil de må udgå efter tre mislykkede forsøg i træk, Konkurrencen afgøres efter samme principper som for højdespring.
Stangen. En deltager har lov at bruge sin personlige stang på den betingelse. at den er godkendt af dommerne. En stang kan bestå af forskelligt materiale. men skal være glat. Den må have hvilken som helst længde og diameter. Beviklinger. undtagen ved stangens fod. må højst være to lag isolerbånd eller tape af almindelig tykkelse.
Støtterne skal være stive. En deltager kan bede om at få dem flyttet frem eller tilbage, men dog ikke mere end 60 cm regnet fra indersiden af den øverste kant af afsætskassens bagkant. Afsætskassen er en forsænkning i tilløbsbanen, afsluttet af bagkanten, hvis øverste kant er i plan med jorden. Den er lavet af metal ellertræ, beklædt med metal.
Overliggeren må maksimalt veje 2,26 kg. Den skal let kunne falde ned, hvis den berøres af springeren eller hans stang.
Udliggerne er små rundstokke, hvis tykkelse ikke må overstige 13 mm.
Dommerne. Man bruger tre dommere: to holder øje med selve springapparaturet og sørger for målingen af springene og den tredje kontrollerer deltagernes udstyr og tilløb.
Tilløbet. Længden af tilløbet er ubegrænset.
Man må kun placere mærker langs tilløbsbanen. Konkurrenceregler, Dommerne meddeler springhøjden, før hver forsøgsrunde starter. Deltagerne måstarte springet, når de ønsker det - indenfor tre minutter fra navne-opråbet, og behøver ikke at springe på alle højder. En deltager går ud af konkurrencen, hvis han har tre mislykkede forsøg i træk uanset på hvilke højder, de finder sted.
Fejl. Det tæller som fejlspring, hvis en deltager:
1) uden egentlig at springe rammer eller berører jorden eller landingsområdet på den anden side af det lodrette plan gennem af sætskassens bagkant med krop eller stang;
2) river overliggeren ned med kroppen eller stangen,
3) sætter af for at springe. men ikke kommer over
4) hvis han efter at springet er begyndt forsøger at "klatre" op ad stangen ved at flytte den hånd, der havde laveste fatning ved starten, op over den øverste hånd, eller flytter den øverste hånd endnu højere op på stangen.
5) Det bliver også regnet for at fejlspring, hvis man prøver at hindre stangen i at falde ind imod overliggeren eller støtterne.
(Det bliver ikke regnet for et fejlspring, hvis en deltagers stang knækker). Opmålinger sker på en absolut lodret linie fra jorden op til underkanten af overliggeren. Man måler højderne før hver forsøgsrunde og kontrolmåler højderne efter spring, der er rekord-resultater. Der skal altid kontrol måles, når støtterne har været flyttet.
Brugernes vurdering
4,3
(
12
stemmer)
Siden er blevet set 9.036 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Festbog
Der er allerede en bruger med det brugernavn.