Brudens tale for brudgommen

Det siges, at de fleste piger tilbringer en stor del af deres liv med at forberede sig til en lykke, som de i virkeligheden aldrig kommer til at opleve. Såfremt dette er rigtigt, så må jeg være undtagelsen, der bekræfter reglen, for jeg føler mig overbevist om at have fundet frem til netop den lykke, som jeg hele tiden har forestillet mig - om end ikke udmøntet i så fast og håndgribelig en form som her i dag.
Første gang jeg traf min kære mand, forekom han mig nu at være en lidt løjerlig fyr. Ikke et sekund strejfede den tanke mig, at her var han, som jeg skulle dele tilværelsen med. Det skal siges til din ros, at du ikke på noget tidspunkt har besnakket mig. Mine følelser for dig udvikledes helt uden tilskyndelse fra din eller andres side. Det startede med, at du i mine øjne udviklede dig fra at være en pudsig størrelse til en ganske flink fyr, og derfra til noget andet og langt mere.
Hvis det fortsætter på denne måde, så ender det vel med, at jeg kommer til at løbe rundt med en forfærdelig masse mindreværdskomplekser og til sidst slet ikke kan forstå, hvordan jeg overhovedet blev fundet værdig til at blive optaget i
dit hus! Men lad os nu se tiden lidt an. Når først vi kommer ind i den almindelige hverdagsrytme: lærer vi nok hinanden endnu bedre at kende, og så holder den gensidige begejstring sig sikkert på et efter temperaturforholdene fornuftigt stade.
Hvad jeg tager som et godt tegn er, at vi deler så dejlig mange interesser. Vi kan begge lide at begynde dagen tidligt, at sætte aktiviteter i gang og at se mennesker omkring os. Det synes jeg er et vældig godt udgangspunkt for to mennesker, der skal prøve på at tilpasse sig hinandens vaner, ønsker og særheder.
Det er mig en stor glæde at vide, at du ikke har taget mig for pengenes skyld! Min medgift er yderst beskeden. Den består ikke i noget imponerende udstyr, for på det felt har jeg ikke været særlig gammeldags. Det er nærmest min mor, som har presset på, og som har formået at få mig til at lægge lidt ting til side på et tidspunk, da enhver kunne se, hvor det bar hen med os. Den rigdom, som vi derfor på et eller andet tidspunkt måske skal fryde os over, må vi skabe sammen. Men rigdom kan jo bestå i meget andet og mere værdifuldt end både gods og guld.
Hvad værre er: du kan heller ikke have taget mig for mine huslige dyders skyld. For dem er der heller ikke mange af! Det skyldes virkeligheden dårlig opdragelse fra mine forældres side. Jeg er gennem tiderne blevet så forkælet, at jeg ikke har fået lov til at lære fuldt ud, hvordan man sørger for sig selv, også på det felt. Så her bliver du altså nødt til at være meget overbærende med mig. Det vil nok tage sin tid, før den side af sagen er bragt i orden, så jeg regner med, at vi også kommer til at fejre blikbryllup, det vil sige en konstatering af, at vi har spist dåsemad i ti år!
Nu sidder der måske en og anden og tænker: hvad i alverden kan det så være, at han har taget hende for. Men det forbliver nu en hemmelighed mellem John og mig! Man får lov til at gætte; men vi svarer hverken ja eller nej.
Den tid, som nu kommer, vil vise, om vi kan leve op til de meget store forventninger, som vi har givet os selv og andre. Jeg føler mig helt overbevist om, at det nok skal lykkes os. Jeg synes, at vi har fundet en vidunderlig måde at gribe tingene an på. Der er ingen, som absolut skal have gennemtrumfet sin vilje. Det er ligesom allerede nu blevet en sport at lytte til den anden part og prøve at vurdere et problem fra flere sider end ens egen.
Der tales i vore dage meget om striden mellem kønnene. Det har vi heldigvis intet mærket til i vort eget forhold. Det skulle også nødigt komme så vidt. Stort set kan man vel stadig sige, at mændene har privilegium på at regere verden, og kvinderne priviIegium på at rengere mændene, og alle parter synes at være lykkelige og veltilfredse med denne ordning!
Jeg håber, John, at jeg kan føre en sådan tilværelse med dig, at du holder dig til hjemmet. Ikke af princip, men fordi du føler dig bedst tilpas her. Og at det må blive gensidigt, skulle jeg naturligvis tilføje. Jeg for mit vedkommende skal yde mit allerbedste, for at tingene kan blive afviklet så godt som overhovedet muligt. Det vil ikke sige, at du skal føle dig hverken underkuet eller som vanedyr, men at du tværtimod har et hjem, måske senere en noget større familie, som du kan være stolt af og gerne vil gøre noget for.
Det er dejligt at vide, at vi har så mange gode venner, som vi i dag an se, at det er tilfældet. De udgør en meget væsentlig del af ens tilværelse, og lykkelige ægtefolk har ofte mange venner. Det er ikke mindst din fortjeneste, John, at vi kan glæde os over dette plus. Du har en særdeles veludviklet evne til at komme i kontakt med de rette folk. Se for eksempel blot på mig!
Må din nyerhvervede kone hilse på dig sammen med vennerne og give dig et leve med på vejen! John længe leve . . . !