Ved indvielsen af Fanø forsamlingshus i byen den 30. november 1897
Mel.: Ja, vi elsker ..
Fremad, det er tidens løsen;
fremad må vi gå.
Stadig må vi følge tiden
for vort mål at nå.
Stræbe efter midler stærke
for at holde stand,
:/: så vor efterslægt kan mærke
fremskridt i vort land.:/:
Huset, som nu her står bygget,
er »ej blot til lyst«,
her må også høres mangen
gavnlig alvorsrøst
om de gamle fortidsminder
og om nutids-id,
: /:medens ungdomslivet finder
ro til sport og flid.:/:
Lad os her ret ofte samles
i vort eget hjem,
drøfte med hverandre hvordan
vi skal bedst gå frem,
fremad mod kulturens tinde,
frem i ånd og magt,
:/: stadig fremad må vi vinde,
fremad uforsagt.:/:
Til denne fest var trykt et lille hefte ved J. N. Hansen. Samme nat strandede briggen »Claus« nær Kirkevejen.
--