Logo

Bueskydning

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Den gamle krigskunst bueskydning har i moderne tider udviklet sig til en omfattende konkurrencesport, der dyrkes af både damer og herrer på forskellige måder: skiveskydning (udendørs og indendørs), jagt- og feltskydning.

Skive-skydning
Udendørs er den internationale FlTA-runde fremherskende i konkurrencer på baner, og i jagt- og feltskydning, hvor der findes to former: den internationale og en speciel nordisk runde. Den nordiske form er den foretrukne i hele Norden. Yderligere dyrkes indendørs skiveskydning på afstandene 25 m og 18 m.
En runde består af et vist antal pile skudt på bestemte afstande. Hver pil, der rammer skiven, markeres i henhold til skivens inddeling. Centrum giver den højeste værdi. .
Bueskydning er i Danmark organiseret under Dansk Bueskytteforbund (DBSF).

Banen. Alle deltagerne konkurrerer på samme bane. Mellemrummet mellem herrenes og damernes baner skal være mindst 5 meter bredt. Skydeområdet inddeles i skydebaner, der igen er opdelt i nummererede standpladser med fra 1 til 3 i hver skydebane (almindeligvis 2). Skydebanerne skal være klart afmærkede. Skiverne er nummereret i relation til standpladsen og fastgjort, så de ikke vælter. Bueskytterne skyder i konkurrence de forskellige afstande i bestemt rækkefølge. Herrer skyder på
90 m, 70 m, 50 m og 30 m. Damer skyder på 70 m, 60 m, 50 m og 30 m.

Officials. Disse kan omfatte:
- en organisation-komite;
- en skyde leder (baneleder);
- en regnskabs-komite;
- markører (en pr. skive);
- en teknisk kommission på mindst tre medlemmer.

Deltagere. Bueskyttere konkurrerer individuelt og i hold. Klubhold (nationshold) består af de tre skytter, der opnår de højeste resultater inden for den pågældende klub (nation).

Markering (scoring). Markering på de to lange afstande sker normalt efter hveranden serie på 3 pile (i alt 6 pile), men kan ske efter hver serie, når det ikke drejer sig om internationale konkurrencer. På de to korte afstande sker markering altid efter hver serie på 3 pile. Markøren noterer de resultater, skytten opgiver, mens de øvrige skytter kontrollerer det opgivne. Pileskaftets position i skiven ("ansigtet,,) er bestemmende for værdien. En pil, der berører to farver, eller delelinien mellem to farver, tæller for den højeste af de berørte værdier. Gennemskud eller afspringere kan kun markeres, hvis stedet, de har truffet, kan identificeres. En pil, der har ramt en anden pil og sidder fast heri, tæller som den ramte pil.
En pil, der preller af på en anden pil, markeres efter dens position i skiven. En pil, der rammer en forkert skive, eller den rigtige skive efter opspring fra jorden, markeres som forbier. Ingen skytte må berøre pile eller "ansigt", før alle pile er noterede. Når alle pile er trukket, afmærkes pilehullerne.

Skiven. Skiverne (måtterne) er sædvanligvis lavet af halm. Halmen formes i en lang "pølse", og de enkelte omgange sys sammen med høstbindegarn. Selve skiven (ansigtet) er sædvanligvis af specielt papir. Det internationale bueskytteforbund (F.I.T.A.)
har godkendt to cirkulære standardansigter på henholdsvis 122 cm og 80 cm til brug på FITA-runden. Ansigterne er opdelt i fem farvezoner, som yderligere er delt i hver to zoner. Ringbredden er 6,1 cm på 122 cm-ansigtet og 4 cm på 80 cm-ansigtet. De store ansigter bruges på de to lange afstande, de små på de to korte.
Deltagerne fordeles på de enkelte skiver ved lodtrækning, og der sættes maksimalt fire skytter på hver skive.
(3) F.I.T.A.'s 122 cm ansigt:
1 hvid ydre zone 1 point
2 indre - 2
3 sort ydre - 3
4 indre - 4
5 lyseblå ydre - 5
6 indre - 6
7 rød ydre - 7
8 indre - 8
9 gul ydre - 9
10 indre - 10

Påklædning. Man kan bære almindelig påklædning, men tøjet skal være tætsiddende over taljen, så buestrengen ikke kan fanges af det.
Ved konkurrencer benyttes fortrinsvis hvidt tøj, Deltagerne bærer et rygnummer. Det er tilladt at bruge briller, også specielle skydebriller, ligesom der må benyttes kikkert mellem skuddene til kontrol af, hvor pilene har ramt.
En bueskyttes udstyr kan omfatte:
1 pilekogger
2 armbeskytter (beskytter armen mod slag af buestrengen)
3 fingerlap eller handske (beskytter trækfingrene)
4 maksimalt fire stabilisatorer.

Buen. Alle former for buer kan benyttes, dog ikke armbrøst. Den mest anvendte buetype er fremstillet af trælameller og glasfiber. Der er ingen bestemte regler for en bues længde. Det kan dog siges, at en længere bue ligger mere roligt i hånden end en kort Buen kan forsynes med et sigte, der kan indstilles horisontalt (sidevind) og vertikalt (afstand).
På strengen er det tilladt at have et læbe- eller næsemærke.
Visse hjælpemidler, som f.eks. indeholder linser og prismer, sigtemidler på strengen og mekaniske slipanordninger, er ikke tilladte. Buevægten er et udtryk for det træk, der skal til for at holde pilen fuldt trukket. Vægten måles i engelske pund (lbs) og ligger almindeligvis på 35-45 lbs for herrer og 25-30 lbs for damer (svarer til hhv. ca. 20 kg og 15 kg).

Pilene er fremstillet af rør af en aluminiumslegering. Længde, vægt og stivhed varierer, så der kan findes en pil, der passer enhver skytte og bue.
Den ideelle pilelængde varierer, men som en rettesnor kan det siges, at odden skal flugte med buens ryg (den side, der vender bort fra skytten), når skytten har trukket helt Pilens vægt er sædvanligvis under 28 g.
Pilens stivhed (spine) afgør (for en given bue), om pilen går til højre eller til venstre. Pilen holdes ikke på strengen, men af strengen. Ved hjælp af en ekstra bevikling er strengen lavet så tyk, at nockpunktet (det punkt på strengen, hvor pilen altid skal ligge) passer så stramt i pilens nock, at dette kan holde pilen på plads. Pilene skal være forsynet med skyttens navn eller initialer.

Turneringer. En enkelt FlT Arunde kan skydes over en eller to dage, og den består af 36 pile på hver af de fire afstande.
Der skydes på følgende afstande:
Herrer: 90, 70, 50 og 30 m. Damer og juniorer (14-18år):70,60,500g30m. Den længste afstand skydes
først. Afvikles runden over to dage, skydes de to lange afstande den første dag, og de to korte den anden dag.
Turneringer afvikles med en eller to FITA-runder. Der skydes to runder over fire dage ved verdensmesterskaberne og Olympiske Lege.

Skydning. Under skydelederens kontrol begynder hver dags skydning med 6 prøveskud, der ikke markeres. Herefter deles skuddene op i serier på hver tre pile.
Skydning skal ske i stående stilling, uden nogen form for støtte og med en fod på hver side af skydelinien. Undtaget herfra er handicappede.
Skytterne skyder efter tur, en eller to ad gangen på hver skive. Rækkefølgen ændres efter markering således, at de, der skød først, næste gang skyder sidst.
Når en skytte har afgivet sine tre skud, går han tilbage bag ventelinien. Når alle skytter er færdige med den pågældende serie, eller skydetiden er udløbet, gives der 20 sekunder til skiftet på skydelinien.
Hver skytte har 2 1/2 min. til sine tre pile. Der gives signal, når der er gået 2 min. af skydetiden.
Pile, der afgives uden for skydetiden, diskvalificeres, idet man ser bort fra højeste, værdi i den pågældende serie. Skydesignalerne består sædvanligvis af signallys (som en lyskurv) eller fløjtesignaler.
Under opholdet på skydelinien må skytten ikke modtage hjælp.
En pil betragtes som ikke skudt, hvis skytten kan nå den med sin bue uden at flytte fødderne i forhold til skydelinien.

Resultat. Konkurrencen vindes af den skytte, der har opnået det højeste totalresultat på runden (runderne).
Pointlighed. Har to skytter opnået det samme pointtal, erklæres den skytte, der har det største antal træffere, for vinder. Er det stadig uafgjort, vinder skytten med det største antal »guld« (10-ere). Er det fortsat uafgjort, vinder skytten med det største antal g-ere. Er stillingen herefter lige, deles placeringen mellem skytterne. For holdets vedkommende vinder det hold, der har den bedste individuelle skytte. Er det stadig uafgjort, vinder holdet med den næstbedste skytte. Skulle stillingen stadig være uafgjort, deler holdene placeringen. Hold. Ved udendørs stævner kan et hold ikke være blandet af f.eks. damer, herrer og juniores. Det gælder ikke ved indendørs stævner, hvor holdene må være vilkårligt sammensat.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 6.153 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her