Tekst: Carl Henrik, melodi kan fås på "chl-hansen@get2net.dk"
På " Bøndernes Hegn " da jeg var en knøs,
traf jeg en pige, en rødhåret tøs.
Et blændende smil, med charme som fanden.
Det var som at få sig et slag for panden.
Og pigen var atten, forelsket var jeg,
og alting det gik da den rigtige vej.
Hun gjorde mig åh! Så ør og svimmel,
hvor jeg så befandt mig i syvende himmel.
Hvordan det gik til, ja det står i en em,
Da dansen var omme tog pigen mig hjem.
Jeg lå i en seng, og hun i en anden,
Lidt pinligt, men jeg var genert som fanden.
I mørket der lå jeg og følte mig dum.
Det hele forløb havde gjort mig lidt stum.
Forvented hun mon jeg selv sku ha hentet.
Jeg gav vistnok ikke hvad pigen hun vented .
I morgenens gry, jeg listede bort.
Det her var vist omme, en sviende tort.
Gud ved hvad hun nu beretter om natten.
Jeg blev vist til nar,for den pige på atten.
Ja! det her sker vel for andre end mig
Måske var hun bare genert lisom jeg.
En ting har jeg lært, dog uden at dømme.
At stå på det tørre, hvis ej man kan svømme.