Hestevæddeløb Trav
Den anden form for heste-væddeløb er to specielle grene af det, vi i Danmark almindeligvis betegner som travløb. Det er hestevæddeløb med hest og vogn. Mens vi i Danmark kun kender det rene trav, kender man i andre dele af verden og specielt i USA to former for denne hestevæddeløbs-type (harness-sporten = seletøjs-væddeløb). Det er travløbet og pasgængerløbet (pacers). Hestene er specielt opdrættet til hver af de to gangarter.
I begge løbs-former kører kusken en let tohjulet »sulky«.
Der løbes trav i Danmark på banerne i Charlottenlund, Skovbo, Arhus, Odense, Billund, Ålborg, Nykøbing F., Skive og på Bornholm.
Farver. Enhver kusk skal i sin påklædning bære tydelige farver, som klart adskiller ham fra de øvrige; det kan enten være i form af ejerfarver eller trænerfarver.
I sommertiden køres der i silketrøjer og lyse benklæder, mens man i vinterperioden og ved dårligt vejr kører i gummidragter. Kusken skal endvidere bære styrthjelm med obligatorisk hagerem.
Pisken må ikke være over en vis længde - de fleste steder er grænsen ca. 1,40 m. Urimeligt og ureglementeret brug af pisken er forbudt. Pisken må kun bruges parrallelt i kørselsretningen, og kun oppefra og nedefter, samt endvidere kun, når kusken har en line
i hver hånd.
Sulky. Træneren har ansvaret for, at sulkyen og det øvrige seletøj, der anvendes, er reglementeret. I dårligt vejr kan man anvende stænkskærm, af læder eller lærred, for at beskytte kusken.
TRAVERE
Sko. Travhestene har almindeligvis lette normalformede sko på forbenene og nogle særligt formede sko på bagbenene for at sikre, at bageste hov altid får ekstra greb i banens overflade under løbet. Beskoningen er dog meget individuel og i sig selv en helt lille videnskab. Skoene laves af materialer som jern, aluminium, titanstål og som det allernyeste plastic. Vægten er således forskellig. Skoene indgår som et vigtigt led i afbalanceringen af hesten, for at den skal trave korrekt. Traverne går med »lang tå«, medens pacerne går med »korte tæer«.
Tå-vægte. Traverne bærer også ofte små vægte på hovene, der yderligere hjælper hesten til en bedre og mere regelmæssig bevægelse.
Rent trav. Ved rent trav forstås en gangart, hvor hesten løber »diagonalt«, dvs. at højre forben og venstre bagben føres fremad samtidig fulgt af venstre forben og højre bagben.
PASGÆNGERE (pacers)
Sko. Også pasgængerhestene bærer sko, der er specielt udformet til den særlige gangart. Skoene på bagbenene skal på en gang mindske risikoen for skader samtidig med at de sikrer en god kontakt. når hovene sættes mod jorden. En pasgængers sko vejer ca. 200 g. Hoppies er læderstropper, der forbinder for- og bagbenet på samme side for at hjælpe hesten til at holde gangarten pasgang. Pasgang er ikke nogen normal gangart for hesten. For enkelte hestes vedkommende er pasgangen dog et naturligt og indavlet talent, og sådanne heste er endog i stand til at deltage i løb uden hoppies. Sådanne pasgængere benævnes i USA som freelegged (fri-ben). Hovedstangen hjælper med til at holde hestens hoved lige under løbet.
Når den er fastgjort langs med hoved og hals, må den ikke rage mere end 10 tommer (ca. 25 cm) frem over hestens mule.
Side-stroppen, der også ofte er en stang af træ eller metal, er fastspændt på indersiden af sulkyens ramme for at hindre, at hesten svinger alt for meget bagtil (især i svingene) og derved kommer til at løbe i en for sidevendt gangart.
Pasgangen er en noget svingende »parallel« gangart. Højre for- og bagben føres frem samtidig, fulgt af et skift til venstre for- og bagben samtidig. Det svarer til, at et menneske svinger f.eks. højre arm fremad samtidig med højre ben, når det går eller løber. Den bedste illustration af begrebet pasgang får man ved at studere kamelerne, idet deres naturlige vuggende gang (ørkenens skibe) netop er pasgang.
Banen er som regel ellipseformet. Længden kan i USA variere fra 804 1/2 m - 1609 m (fra 1/2-1 miles).
I Europa er de fleste baner på 1000 meter, målt 1 meter fra banens inderkreds. Startstederne er markeret på inderkredsen.
Mållinien en en linie nøjagtig vinkelret på løbsretningen tværs over banen, mellem midten af dommertårnet og et punkt på den nøjagtig modsatte side.
En hest bliver kun placeret i løbet, hvis kusken sidder i sulkyen, når ekvipagen passerer mål.
Den vindende hest er den, hvis mule først når mållinien. I tilfælde af »dødt løb« deles placeringerne.
Tidtagning. Der bruges i dag elektrisk apparatur, der tager tiden fra det øjeblik, hvor den første ekvipages hest forlader startstedet, indtil den første hestemule passerer mållinien. Tiderne skal offentliggøres og bliver givet i minutter, sekunder og brøkdele af sekunder og er en gennemsnitstid. Løber en hest f.eks. distancen 2000 meter i tiden 2,40,2 så bliver dens løbsrekord 1:20,1 (km-tiden).
Officials. Som ved galopløb er der brug for mange hjælpere ved travløb. En kortere eller længere samling af løbsdage, hvortil der anmeldes samlet, kaldes ligesom i galopsporten for et »meeting«. Rækken af officials omfatter en overdommer, en eller flere meddommere, der samtidig fungerer som måldommere, 2 banedommere, dommersekretær, tidtager og løbskontrollanter, der følger løbet på forskellige afsnit af banen.
Løbs-distancer. Der løbes på mange forskellige distancer verden over. Men de opgives altid i programmet i enheder af 100 meter (1/16 engelsk mile). Længderne varierer i almindelighed fra sprinterløb over 1600 meter til lange stayerløb (udholdenhedsløb) på 3000 meter og derover. Normaldistancen i travløb er i Europa 2000 meter.
Antal af heats. Hvis der er tale om et løb, hvor det er nødvendigt med indledende heats, regner man i almindelighed med to til tre heats for få afviklet et løb.
Der skal være mindst 40 minutter mellem de enkelte heats i et løb. Heatløb forekommer oftest i USA, sjældnere i europæisk travsport. Reglementet på staldterrænet. Der er strenge regler for, hvem der må have lov til at være i staldene. De eneste, der kan få tilladelse, er det personale, som direkte hører til de heste, som skal deltage i den pågældende dags løb (hesteejere, trænere, kuske og staldmænd). Hestene skal være på staldterrænet 1 time før løbenes påbegyndelse. Når de først er på staldterrænet må hestene ikke forlade staldene igen før løbet, medmindre hesten skal ud for at varme op.
Startpladser. Hvis der er tale om et løb med kun et heat, eller et første heat i en række af heats, sker fordelingen af startpladser ved lodtrækning. Startpladser i følgende heats bliver almindeligvis fordelt efter følgende regler:
Vinderen af det foregående heat får det bedste startspor og de øvrige i relation til, hvordan de placerede sig i de foregående heats.
Der startes på to måder: autostart eller snorestart.
Autostart. På en bils lad er fastmonteret to vinger, der udslået dækker banens bredde. Hestenes startpladser er angivet påvingerne (der kan højst være 8 heste i hver række). På ladet sidder starteren, der fra sin plads er i stand til at øge vognens fart successivt op mod startstedet. Når dette nås, speedes vognen op og kører med stor hastighed væk fra hestene. Løbet er i gang. Hvis en hest, som allerede har fået startspor tildelt, udgår af løbet, rykker ekvipagen på pladsen umiddelbart udvendigt for den ind på det tomme startspor.
Omstart ved autostart. Starteren kan kræve omstart hvis:
- en hest kommer foran startvognens vinger,
- der kommer heste på forkerte startpladser,
- en ekvipages udstyr går i stykker,
- en hest falder, før starten er gået,
- en eller flere heste nægter at slutte op bag startvognen, før denne er nået til startstedet.
Omstart ved snorestart. Starteren kan kræve omstart hvis:
- en hest påkører startsnoren,
- ikke er på plads efter startkommandoen,
- en hest ikke er på plads i startordenen.
Snorestart bruges i dag kun i Europa, hvor autostartløb er sjældnere end i USA, hvor der udelukkende startes med startvogn. Snorestart anvendes i løb, hvor hestene er handicappet (har tillæg) efter deres opnåede tider, præstationer eller indkørte præmiesum. I løb, hvor der startes med snorestart, er distanceforskellene som regel på 20 meter, og starten foregår således:
Tværs over banen er der ved hvert startsted udspændt en snor, der automatisk udløses, når startkommandoen »Kør« lyder. Når starteren har hestene under kommando, lader han dem volte (gå i cirkler) i den rækkefølge, de har fået ved lodtrækning i hver startgruppe. Der er en afstand mellem felterne på 20 m. Når starteren mener, alle er på plads og der er ro i alle felter, slås starterens flag ned og selve startkommandoen, der er indspillet på bånd igangsættes med flg. kommandoer: »Klar, et, to, kør«. På kommandoen »Kør« udløses startsnorene automatisk og løbet er i gang.
Lovovertrædelser i starten. Kuskene vil få bøde eller blive udelukket for:
- at komme for sent til starten,
- at undlade at adlyde starterens instruktioner,
- at trække forbi startvognens vinger,
- at stille op på forkert plads i startordenen,
- skifte spor, før startstedet er passeret,
- at påkøre startsnorene ved snorestart,
- genere en anden kusk under starten,
- ikke at komme i sin position bag startvognen.
Før man uddeler straffe eller bøder, bliver der dog almindeligvis foretaget afhøringer af alle implicerede i sagen.
Alder. En hests alder bliver regnet fra 1. januar i det år, den er født.
Løbs-kategorier
Som ved galopsporten løbes der i forskellige løbskategorier. Vi skal her nævne en række af dem.
Invitationsløb er løb mellem heste, der er specielt inviteret, og er ikke afhængige af, hvad de tidligere har vundet af pengepræmier eller opnået i løbsrekord.
Løb på visse betingelser kræver, at hver hest skal opfylde visse betingelser for at løbe, det kan være en bestemt alder (Danmarks fornemste travløb. Derbyet, er for 4-åringer, de 3-åriges fornemste løb er Kriterium, og de 2-ariges er Opdrætningsløbet), indkørte præmier, opnåede tider (handicap), eller evt. antal af vundne sejre i en bestemt periode.
Handicap-løberen løbs-form, hvor man søger at udligne forskellen mellem de deltagende hestes form og styrke ved at give de svagere heste et eller flere tillægs-forspring (et tillæg = 20 meter). Handicapløb laves efter handicapperens skøn og er inappellable. Der kan således tages hensyn til de enkelte hestes tidligere præstationer, deres sidste løbspræstationer, samt endelig måske penge, de tidligere har vundet.
Klasseløb er løb, hvor hestene stilles efter deres startpræmiesummer, i henhold til propositionernes (løbsindbydelsernes) nærmere opgave.
Fordringsløb er løb, hvor hestene indsættes til salg i henhold til de i propositionerne nærmere fastsatte beløb. Disse beløbs størrelse er medbestemmende for den distance, hestene skal tilbagelægge i løbet.
Pointløb køres i to afdelinger på samme dag med de samme heste og kuske, men over forskellig grunddistance. I hver afdeling tildeles hestene points i forhold til deres placering, begyndende med et point for den sejrende hest, tre points for nr. 2, fire points for nr. 3 osv. Vinder af løbet er den hest, der ved sammenlægning af de opnåede points står med laveste pointtal.
En anden form for pointløb har man, hvor den endelige vinder skal være vinder i en af de to afdelinger. Har man så f.eks. to forskellige vindere, er det den sammenlagte opnåede tid for de to afdelinger, der er afgørende. Hesten med hurtigste sammenlagte tid er endelig vinder.
Rekordløb er løb, hvor en eller flere heste starter i forsøg på at slå en bestående rekord. Det er under sådanne forsøg tilladt at have en anden hest som pacemaker (ofte en galop hest). Sådanne rekordløb benævnes i USA time-trial.
Sweepstake, hvor de deltagende hestes ejere kører om deres eget indskud, der kan være betalt over flere betalingsterminer.
Penge-fordelingen Dette område kan være afhængigt af de enkelte landes specielle regler, men medmindre der er fastlagt andre, er fordelingen af penge i de såkaldte »dashes« (enkelt-løb, som ikke er led i en række heats) således: 45 %, 25 %, 15%, 10%,5%, efter placeringen.
På samme måde fordeles pengepuljen efter et heat, hvor løbet bliver betragtet som et enkelt-løb, og der bliver ikke sat noget til side til den totale vinder af heatrækken.
To ud af tre. En hest skal vinde to heats for at vinde løbet. Her er der sat 10% af pengepuljen til side til det samlede løbs vinder. Resten fordeles mellem de forskellige heats og bliver delt ud, som om hvert enkelt heat var et enkelt løb. Hvis løbet ikke er afgjort efter tre heats, løber almindeligvis samtlige heat-vindere eller de heste, der har været med i dødt løb, et fjerde heat om, hvem der skal have de 10%.
Pointsystem. Som i to ud aftre skal en hest vinde to heats for at vinde løbet. De øvrige placeringer afgøres ved, at man sammenlægger placeringerne i de enkelte heats. Totalen afgøres udfra det princip, at en hest, som har en klar førsteplads, er bedre end en hest med dødt løb-førsteplads eller ingen plads højere end anden. Medmindre der er andre bestemmelser i det pågældende land, fordeles pengene således: 50 %, 25%, 15% og 10%.
Ulovlig kørsel. Ingen kusk må:
- slå ud til højre eller venstre, hvis det medfører, at en anden hest bliver tvunget til at holde igen eller slået ud af trit,
- på nogen måde genere en anden hest eller kusk ved utilbørlig råben og skrigen, slag eller skub,
- bringe andre ekvipager i fare ved at skære skarpt ind foran feltet,
- svinge ud og ind eller pludselig sagtne farten eller stoppe op,
- presse en anden ekvipage ved at »køre et hjul ind under den«,
- hjælpe en anden ekvipage ved at skabe forvirring blandt de heste, som følger efter,
-lade en anden ekvipage passere, når der ikke er grund til det, eller sagtne farten under normalt tempo for at skabe et hul i feltet til en anden.
- på nogen måde genere en anden ekvipages fremdrift eller forårsage, at den kommer ud af trit,
- skifte kurs, efter at positionen i opløbet først er valgt, eller ved at svinge frem og tilbage og derved tvinge en anden ekvipage til at skifte spor eller holde igen,
- køre på en grov og uforsvarlig måde,
- råbe op under et løb eller bruge andet til at dirigere hesten med end tømmerne og i let omfang pisken.
Regelovertrædelser. En hest, som falder ud af den rene trav - som f.eks. begynder at galopere - skal ved først givne lejlighed trække mod banens yderspor og bringes tilbage i normal gangart. Det er en overtrædelse, hvis kusken:
- ikke forsøger at bringe sin hest tilbage i den rette gangart,
- ikke trækker sin ekvipage ud mod banens yderspor, når der er mulighed for det,
- ikke falder tilbage med en hest i uren gangart i forsøg på at rette fejlen.
Kuskene bliver for sådanne overtrædelser straffet på lignende måde som for overtrædelse af kørselsreglerne.
Klager og protester. Medmindre kusken er forhindret på grund af ulykke eller skade skal han, hvis han føler, der er begået en fejl imod ham under løbet, indgive sin protest eller klage umiddelbart efter løbets afslutning.
Følger af overtrædelser. En ekvipage, der har begået en lovovertrædelse i et heat eller enkelt-løb, kan blive idømt bøde og/eller diskvalifikation.
Afbrudt løb. Hestene skal konkurrere i hvert heat i pointløb. En hest, der ikke fuldfører en afdeling, bliver erklæret ude af løbet, medmindre dens fejl skyldtes en anden ekvipages lovovertrædelse eller udstyr, der gik i stykker.
Ustabil kørsel. Hvis en kusk bevidst holder en hest tilbage, så den ikke vinder eller kører ustabilt fra løb til løb sådan, at han kan hjælpe med til at fremme et forsøg på svindel, bliver han øjeblikkelig straffet med bøder, suspension eller fuldstændig udelukkelse. Dommerne kan til enhver tid indsætte en anden kusk.
Doping. Blod-, urin- og andre medicinske prøver kan bringes i anvendelse for at undersøge, om en hest er blevet præpareret med ulovlige medikamenter for at øge dens præstation.
Enhver person, der enten har givet en hest sådanne medikamenter eller har forsøgt at få en anden til det, eller sammen med andre prøver at gennemføre en doping, bliver straffet med bøde, suspenderet eller udelukket for altid.
Brugernes vurdering
5.0
(
8
stemmer)
Siden er blevet set 7.514 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Festbog
Der er allerede en bruger med det brugernavn.