Hør, hvad er det med dig, oh Luserød!?
Hvad er den af mit øje harm´ligt flammer!!
Oh, må da ej min kind vel blusse rød
ved det at du nu for dit navn dig skammer!?!*)
Du lille by, hvor at min viv blev fød
og gik i skole alt for lidt, desværre
alene navnet giver stemmen glød
og får de indre strenge til og dirre.
Her sad hun med sit slik på moders knæ,
og spiste dette, som var sødt og lækkert;
jeg ser jo hende sitte der og be
om sukkerstænger hos sin broder Richardt.
Nu går med sang hun i sin nye plas
- nu hen til spinderokken for og spinne
- nu ud i kykkenæet nu til das
man den slaks piger ikke mer kan finde.
Dér fik jeg hinders ja i en langciers
hin sommeraften på ligkasseballet;
det var i18ten hundred 9 og firs
og mangen en rival blev skoldt og knallet.
I Luserød blev lille Marius fød,
og siden hen, da Trine blev min frue,
vi ofte tog ham med til Luserød
og viste ham hans barndoms uskyls stue.
Skal jeg da aldrig med den søde klang,
som at der suset lifligt for mit øre,
som min et sus fra ungdomstiden brang,
kort sagt, dit navn, oh, Luserød, nu høre!?!
Jeg stønner ud jeg råber i min nød:
Bevar dit navn, som helligt blev for Trine;
for vos det hedder altid Luserød
vi brør os ikke om og være fine.
*) Hr. forliggeren ved nok, at nogle uforstående mensker i Luserød har fåen lov til og kalde byen Høvelte. Mod den slags prioritetsløshed må der efter min formening prostitueres. Jeg håber derfor, at forliggeren vil trykke ovenstående digt, som ikke tidligere har været trygt.
P. S.-F.