● I dag er det 7. september
● Erfaring er en dyr læremester, men den eneste en dåre kan
lære af.
Se mere...
● 7. september er dag 250 i året i den gregorianske kalender
(dag 251 i skudår). Der er 115 dage tilbage af året.
● Roberts dag, men det er usikkert, hvilken Robert, men
formentlig efter en kardinal fra Rom, der levede i slutningen af 1500-tallet.
Historie
1701 - I Haag indgår Storbritannien, Holland og det
Tysk-romerske rige en alliance rettet mod Frankrig.
1736 - En forordning indskærper, at "supplikanter"
der skriver til kongen, skal underskrive sig korrekt. Det gælder især de, der
søger tilladelse til at blive gift i hjemmet.
1807 - Efter 5 dages bombardement kapitulerer Københavns
kommandant general Peymann til englænderne.
1812 - Napoleons tropper besejrer den russiske hær ved
Borodino. Russerne begynder at evakuere Moskva, som kun ligger cirka 100
kilometer østpå.
1822 - Brasilien opnår uafhængighed af Portugal. Herefter
fejret som Brasiliens nationaldag.
1838 - Grace Darling bliver national helt efter at have
reddet skibbrudne sejlere.
1892 - I New Orleans bliver 'Gentleman Jim' Corbett verdens
første verdensmester i sværvægtsboksning under Queensberry reglerne ved at slå
John L Sullivan i 21 omgange. Reglerne foreskriver handsker samt 3 minutters
boksning pr omgang.
1901 - I Peking, Kina afsluttes Bokser-opstanden officielt.
1905 - Jordskælv i Italien dræber tusinder og ødelægger
mange landsbyer.
1945 - Hareskov-Værløse Avis udkommer for første gang og
fortsætter som enkeltmandsavis i de næste 62 år.
1966 - Færgen Skagerak forliser - 144 passagerer reddes af
Søværnet.
1973 - Jackie Stewart vinder VM i racerløb for tredje gang.
1986 - Biskop Desmond Tutu bliver den første sorte leder af
den anglikanske kirke i Sydafrika, da han indsættes som ærkebiskop af
Kapstaden.