I dag er det 22. marts
● Smedens hest og skomagerens kone har de dårligste sko.
Se mere...
● Slaget ved Sjællands Odde 22. marts 1808
● 22. marts er dag 81 i året i den gregorianske kalender
(dag 82 i skudår). Der er 284 dage tilbage af året.
● Paulus' dag.
● FN's verdensdag for vand.
Begivenheder
1671 - Ved en møntordning bliver det bestemt, at danske
mønter for fremtiden kun må slås i København, Glückstadt og Kongsberg.
1808 - Den danske søhelt Peter Willemoes falder i Slaget ved
Sjællands Odde.
1809 - Karl 13. bliver konge af Sverige efter Gustav 4.
Adolfs abdikation.
1888 - The English Football League bliver grundlagt.
1895 - Auguste og Louis Lumière viser den første film
nogensinde, La Sortie des ouvriers de l'usine Lumière.
1917 - USA anerkender den nye russiske regering.
1943 - Et par militærbarakker ved Langelandsgades Kaserne i Århus
bliver sprængt i luften.
1945 - Den Arabiske Liga bliver dannet af 7 mellemøstlande
ved et møde i Cairo.
1946 - Transjordanien (senere Jordan) opnår uafhængighed
efter at have været et britisk protektorat.
1948 - Ny dansk retskrivning: Bolle-å indføres, og navneord
skal ikke længere skrives med stort begyndelsesbogstav; datidsformerne kunde,
skulde, vilde bliver kunne, skulle, ville.
1963 - The Beatles' første album Please Please Me udsendes i
England.
1975 - Badmintonspilleren Svend Pri slår Rudy Hartono i
finalen i All England.
1983 - Chaim Herzog, født i Belfast, bliver valgt som præsident
for staten Israel.
1995 - I Japan anholdes nogle medlemmer af den religiøse sekt
Aum Shinrikyo for giftgasattentaterne i Tokyos undergrundsbane.
1996 - Dronning Margrethe indvier kunstmuseet Arken ved Ishøj.
1996 - Göran Persson bliver ny svensk statsminister efter Ingvar
Carlsson
2016 - Terrorangrebene i Bruxelles i marts 2016.