● I dag er det 13. august
● Mange anvender den første del af deres liv på at gøre den
anden kummerlig.
Se mere...
● 13. august er dag 225 i året i den gregorianske kalender
(dag 226 i skudår). Der er 140 dage tilbage af året.
● Hippolytus' dag. Hippolytus var en lærd teolog og den
betydeligste skribent inden for den romerske kirke i det 3. årh. Han udøvede
stærk kritik af biskopperne i bl.a. Rom og fungerede som den første
"modpave". Blev deporteret af romerne under forfølgelserne af de
kristne og var i arbejdslejr sammen med paven som han blev forsonet med. Han
døde i fangenskab på Sicilien ca. år 235. Hippolytus er en meget værdifuld kilde
til kristne skikke, ritualer og livsformer i begyndelsen af det 3. årh. i Rom.
Historie
1521 - Den spanske general Hernán Cortés erobrer Tenochtitlan
(nuværende Mexico City) fra aztekerne, og ødelægger det meste af byen.
1645 - Ved Freden i Brømsebro må Danmark-Norge afstå Gotland
og Øsel, de norske områder Jämtland, Härjedalen samt Halland for en periode af
30 år.
1704 - Engelske og Østrigske tropper besejrer den franske
armé i slaget ved Blenheim i Bayern under den Spanske Arvefølgekrig.
Sejrherrerne mister 6.000 soldater, taberne 21.000.
1841 - Sogneforstanderskaberne - forgængerne for sognerådene
- oprettes ved lov.
1961 - Opførelsen af Berlinmuren mellem Vestberlin og Østberlin
påbegyndes natten mellem 12. og 13. august.
2009 - Politiet anholder den mandlige del af de afviste,
irakiske asylansøgere, der har søgt tilflugt i Brorsons Kirke på Nørrebro.