Dansk folkemelodi Folkevise
"Og hør, du goden ungersvend!
Leg tavlebord med mig!"
"Jeg haver intet røde guld
at sætte op mod dig."
For de spillede guldterninger.
"Så sæt du op din gode hat,
og fast om den er grå;
jeg sætter op min perlesnor;
tag den, om du kan få."
Den første gang guldterning
på tavlebordet randt,
den ungersvend han tabte,
og jomfruen hun vandt.
"Og hør, du goden ungersvend,
leg tavlebord med mig!"
"Jeg haver intet røde guld
at sætte op mod dig."
"Så sæt du op din kjortel,
og fast om den er grå;
jeg sætter op min kron'
af guld; og så dertil min tro."
Den anden gang guldterning
på tavlebordet randt,
den jomfru hun slet tabte,
den ungersvend han vandt.
"Og hør, du liden gangerpilt!
Skynd du dig brat fra mig!
Mine sølvbundne knive
dem vil jeg give dig."
"Dine sølvbundne knive
dem får jeg, når jeg kan;
men jeg vil ha' den jomfru,
jeg med guldterning vandt."
"Og hør, du goden gangerpilt!
Skynd du dig brat fra mig!
En hvid hest og en sadel
dem vil jeg give dig."
"En hvid hest og en sadel
dem får jeg, når jeg kan;
men jeg vil ha' den jomfru,
jeg med guldterning vandt."
"Og hør, du liden gangerpilt!
skynd du dig brat fra mig!
Mit slot og mine fæste
dem vil jeg give dig."
"Dit slot og dine fæste
dem får jeg, når jeg kan;
men jeg vil ha' den jomfru,
jeg med guldterning vandt."
Den jomfru står i bure,
og børster hun sit hår:
"Gud bedre mig fattig mø
for giftermål, jeg får!"
"Men jeg er ingen gangerpilt,
endskønt jeg synes så.
Jeg er den bedste kongesøn,
i verden leve må."
"Er du den bedste kongesøn,
i verden leve må,
da giver jeg dig her min hånd
og så dertil min tro!"
For de spillede guldterninger.
En pyntelig historie: prinsessen, der vil forkorte tiden med at kalde ungersvenden ind til terningspil, taber både krone og tro, forsøger at købe sig fra det, men bliver mødt med et stædigt: Bordet fanger! Og det gør det, selvom hun reducerer modspilleren til blot og bar gangerpilt og befaler ham at forsvinde. Først da det viser sig, at gangerpilten er en kongesøn, bliver jomfruen så glad og god. Et lidt kedeligt karaktertræk; så om han egentlig i det lange løb har vundet den store gevinst, får stå hen. H.C. Andersen brugte folkevisen i teksten til operaen "Liden Kirsten" ("Tavlebordsduetten"); men i sin oprindelige form forekommer den nu nok så dramatisk og vittig.