Når de lyse lærker synger over Danmark,
og lune briser vifter mod din strand,
og de gyldne agre gynger over Danmark,
så længes jeg mod dig mit lille land.
Og så mindes jeg det sommersind der hjemme,
de solskinsbyers lune rige spil
dine bølgers røst og bøgeskovens stemme
og jeg ved, det er hos dig, jeg hører til.
Når de mørke skyer luder over Danmark,
og marken ligger vintersort gemt hen,
og de kolde storme tuder over Danmark,
så længes jeg mod dig mit land igen.
Og så kender jeg jo styrken under spøgen,
som vinterhærget trodsigt holder stand
og ved løvbrudstid står grøn igen som bøgen
så ved jeg, jeg har rod i dig mit land.
Når den store verden lytter til en tanke
og om en stor bedrift herhjemme fra,
så fornemmer jeg med fryd mit hjerte banke,
det er den stamme, du er rundet af.
Og når alle veje åbnes over jorden
for danske og for det, vi vil og kan,
må min tanke gå med tak til dig i norden,
jeg elsker dig mit lille store land.
Piet Hein
Med tilladelse fra Piet Hein a/s - www.piethein.dk
Se også Gruk index: www.piethein.dk/page/gruk-index-44/