Logo

Den danske Sang er en ung blond Pige

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Den danske Sang er en ung blond Pige

Den danske sang er en ung blond pige

Tekst: Kai Hoffmann 1924 - Melodi: Carl Nielsen,1926

 

Den danske sang er en ung blond pige

hun går og nynner i Danmarks hus,

hun er et barn af det havblå rige

hvor bøge lytter til bølgers brus.

Den danske sang når den dybest klinger,

har klang af klokke, af sværd og skjold.

Imod os bruser på brede vinger

en saga tone fra hedenold.

 

Al Sjællands ynde og Jyllands vælde,

de tvende klange af blidt og hårdt,

skal sangen rumme for ret at melde

om, hvad der inderst er os og vort.

Og tider skifter, og sæder mildnes,

men kunst og kamp kræver stadig stål,

det alterbål, hvor vor sjæl skal ildnes

det flammer hedest i Bjarkemål.

 

Så syng da, Danmark, lad hjertet tale,

thi hjertesproget er vers og sang,

og lære kan vi af nattergalen,

af lærken over den grønne vang.

Og blæsten suser sin vilde vise,

og stranden drøner sit højtidskvad,

fra hedens lyng som fra stadens flise

skal sangen løfte sig ung og glad.

 

Hør den Danske sang..HER med DR Pigekoret ved Phillip Faber


Sangen handler om at DEN DANSKE SANGSKAT kan sammenlignes med en ung, blond pige som....
Den handler IKKE om en blond pige i den forstand.


Historiske ord:

hedenold = gamle dage, oldtiden

tvende = to

Bjarkemål = heltedigt fra omkring år 1000




Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (17 stemmer)
Siden er blevet set 6.385 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her