Ejn Melodi.
Den Gaang da vi wor Bøen derhjem,
da skjend æ Suel saa dejle.
Da skie der møj, jen aalder ka glem,
o aald Ting wor no saa belejle.
A tøtt, et wor saa howres!
Der wor en Ti - lieg ind far Jul -
da aald Folk bløw saa venle,
de Und bløw gjemt dyvt ind i si Skjul,
saa manne bløw hiel ukindele.
A tøtt, et wor saa howres!
Men, ner A ret mæ sondser om,
saa kund En wol godt forswor et,
o kold den her Ti, som A fondeer om,
den trawlest i Oer. A tror et!
A tøtt, et wor saa howres!
For der skuld skruppes lieg far Jul -
o de i hwer jennest Donsk, ow
i Brøggers o Øddel - ryes op i hwer Hvol
op o æ Lowt o ued i æ Low.
Bagater wor et saa howres!
Æ Gries bløw slatet læng far Jul
o fyldt i Pøls o i Saalttynd.
Saa der wor rigele mæ Kjød o Sul -
o ingen behøwd o go swoltend!
A tøtt, de wor saa howres!
Men Kager ska En osse ha,
ner ej sen der ska vær Høtte,
for ellers ka En j o'tt kra Nyttesgja,
o saa bløw Nyesda ingen Nyt te:
0 de tøtt A wor saa howres!
Aald Folk hoed trawit i Knæpkogti,
saan hen wc Novembertier.
De wor en Ti, som æ Bøen ku li,
da wor et ror o eksestier.
A tøtt, te de wor saa howres!
Den Gaang gjek vi i Atenskuel
o sammeld Faastand i æ Hue,
vi fæk sat kun sammeld en fatte Smuel,
men æ Skuel wor hejsen gue.
A tøtt, et wor saa howres!
O hend et saa, vi skulket væk, -
for vi hoed jo wor Unoder,
saa hælset vi fræ Muer nok saa fræk:
»Hr. Lærer, A wor hen o len Ploder«.
De wor no knap saa howres!
Æ Knæpkogploder fløw omkring
te Grandle o te æ Famille,
vi Bøen foer rundt mæ dem i Kryds o Ring,
æ Kager, di goer os saa ville.
A tøtt, et wor saa howres!
Den Ti hoed vi kun Plads i wo Hjan
te Ploder, Kager o Bager,
o traf vi hwerander, saa hied et gjan:
»Huner ska I law Jer Knæpkager?«
A tøtt, et wor saa howres!
Den Aten sa æ Dæj bløw dæjnd,
o Kager bløw saat o Ploder,
fæk vi ow lidt Dæj te o law wor ejn,
o dem lawed vi o manne Moder.
A tøtt, et wor saa howres!
Vi lawed Gries o Fowl mæ Kløer,
o Dyer, som ett hoed djer Mogen.
Æ Dæj bløw endhowle lidt mørk i Kulør,
men de gjek da væk i æ Bogen.
A tøtt, et wor saa howres!
Jo, den Gaang da vi wor Bøen derhjem,
da wor et ror o existier.
Si Bøenti »INGEN« hor Ro te o glem,
den kommer aalder, aalder mier.
A tøtt, en wor saa howres!
San Francisco J.P. Clausen