Mel.: Mainz 1628. Drag, Jesus, mig
Kristenlivet - Forsagelse og kamp - 618
1
Op! våg og bed,
min sjæl! du ved
dig ellers ikke sikker,
at du jo kan drages ned
i den Ondes strikker.
2
Vær uforsagt,
men derhos agt
på sindet, hvor det vanker,
lær at holde stedse vagt
over alle tanker!
3
At følge smukt
Guds nådes tugt,
når Ånden dig vil minde,
holder verden udelukt
af de rene sinde.
4
Et lidet gran
af surdej kan
den ganske dej forsyre;
kommer gnisten først i brand,
er den ond at styre.
5
En tanke, som
i hjertet kom,
og man den lidt lod råde,
har så tit gjort sjælen tom
for Guds søde nåde.
6
De sjælesår,
som Satan slår,
går ind ad skjulte gange,
hvo som ej på vagten står,
bliver snart hans fange.
7
Et syndigt ord
i Adam fór,
det lagde verden øde,
det har gjort det sjælemord,
hvorved alle døde.
8
Alt dette véd
forfarenhed
i alle Guds udvalgte;
Jesus råber: Våg og bed,
om du ej vil falde!
9
Op! op på vagt
af ganske magt,
og våg med alle fromme!
Våger, som Guds Søn har sagt,
til I ser ham komme!
Hans Adolph Brorson 1735.