Mel.: Vor Herres Jesu mindefest - Når syn og hørelse forgår
Syndernes forladelse - Guds tilgivelse - 513
1
Min frelser mig af døden drog,
thi al min synd han på sig tog,
han siger: Hvo som tror på mig,
han skal ej dø evindelig.
2
Jeg tror, at Jesus ved sit blod
har gjort for alle synder bod,
at dette blod evindelig
fra al min synd kan rense mig.
3
Hans blod og hans retfærdighed
er alt, hvad jeg vil smykkes med,
dermed kan jeg for Gud bestå,
når jeg i Himlen skal indgå.
4
Det skyldbrev, som mig var imod,
udslettet er ved Kristi blod,
jeg tror, at Jesus det borttog
og nagelfast til korset slog.(1)
5
Jeg arme var i syndens magt,
men Kristus har mig frihed bragt;
han drog mig ud af Fjendens vold,
da han betalte syndens sold.
6
Til syndens lyst jeg sige vil:
Vig bort! Jeg hører Kristus til,
jeg skylder ej at lyde dig,
til ejendom han købte mig.
7
Så længe jeg på jorden er,
det bliver ene mit begær
at vidne højt med trøstigt mod
om nåden udi Jesu blod.
8
Thi kun at Kristus for mig led
mig hjælpe kan til salighed;
og hverken lidet eller stort
det hjælpe kan, hvad jeg har gjort.
9
Og man skal skrive på min grav,
at Kristi død mig frihed gav,
at ved hans blod jeg håbed på
hos Herren hist et sted at få.
N.L. von Zinzendorf 1739. (Dansk 1743). N.J. Holm 1829.
Bearbejdet 1951. (1) Kol 2,14