skillingsvise
Jeg er en simpel bondepige
og didlumdi og didlumdej
min far han var ikke af de rige
og didlumdi og didlumdej
røden guld har jeg aldrig båret
nej, alt det røde fik jeg i håret
en rød paryk blev mig beskåret
og didlumdi og didlumdej
Og alle byens piger grined´
de sagde du er vist svært forfinet
du er jo rød som en ræv i ho´det
og falskhed stikker dig vist i blodet
jeg lo og græd og jeg tog imo´det
Og alle karlene derhjemme
de sagde hille dog den slemme
du er jo vreden du er jo sveden
du har vist været for tæt på heden
og ligt på essen hist hos smeden
Og de blev gifted´ og de fik gårde
og mig vil ingen anden kåre
med som de skændtes og som de vendte
så lidt utroskab jo også hændte
skønt deres hår ej til det røde vendte
Men så kom grevens søn til byen
han lå som officer på Fyen
straks da han så mig han til mig sagde
det røde hår skal dig ej foragte
som du jo med dig fra fødslen bragte
Da de har ladet dig stå alene
så ta´r jeg dig for så skal jeg mene
at når de fæ ej dit hår tør røre
så kan jeg dristigt i byen køre
og ingen vil dig jo så forføre
For jeg er skinsyg skal jeg sige
og derfor vil jeg ha´ en pige
en for mig selv ja en rigtig kærlig
og tænk, han elsker mig så gefærlig
at jeg for ham nu er uundværlig
Min officer han er af de klejne
med det vil jeg slet ikke regne
for jeg er tyk nok for to for resten
og han har sagt han vil hente præsten
og føre mig til bryllupsfesten
Og når engang han så bliver greve
så skal I se hvor vi skal leve
det røde hår skjules af moneten
og jeg ser nådig ud af kareten
på dem der ville gi´ mig beten
For ser i godtfolk sådan går´et
og didlumdi og didlumdej
det kommer ikke an på håret
og didlumdi og didlumdej
I gjorde nar, men I skal nok finde
at mens I sidder i armod inde
blev røde Anna til grevinde
og didlumdi og didlumdej