Melodi: Oluf Ring 1922 - Tekst: Thøger Larsen 1914
Danmark, nu blunder den lyse nat
bag ved din seng, når du sover.
Gøgen kukker i skov og krat,
Vesterhavet og Kattegat
synger, imens det dugger,
sagte som sang ved vugger.
Danmark, du vågner med søer blå,
mætte som moderøjne.
Alt, hvad i dine arme lå,
lader du solen skinne på,
ser, hvor det yppigt glider,
frem af forgangne tider.
Lærker, som hopped af æg i vår,
svinder i himlens stråler.
Tonerne ned med lyset går,
samme sang som i tusind år.
Lykken fra glemte gruber
klinger af unge struber.
Hyldene dufter i stuen ind
ude fra Danmarks haver.
Komet modnes i sommervind.
Hanegal over lyse sind
stiger bag gavl og grene,
hvæsset som kniv mod stene.
Køer og heste og får på græs
hen over brede agre,
åbne lader for fulde læs,
sejl, som stryger om klint og næs,
byger, som går og kommer, -
det er den danske sommer.
Pigernes latter og lyse hår,
leg, som får aldrig ende,
øjnene blå som vand i vår -
mildt om et evigt Danmark spår,
sol over grønne sletter,
lykke og lyse nætter.
Teksten er fra digtsamlingen 'Slægternes Træ', 1914. Det var egentlig Jeppe Aakjær, der opfordrede Thøger Larsen til at skrive digtet om sommernatten. Man manglede nemlig lige en ordentlig sang til en fest på 'Jenle', Aakjærs gård. Oluf Ring skrev dog først melodien i 1922.