Logo

Danmark, nu blunder den lyse nat

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Melodi: Oluf Ring 1922 - Tekst: Thøger Larsen 1914

 

Danmark, nu blunder den lyse nat

bag ved din seng, når du sover.

Gøgen kukker i skov og krat,

Vesterhavet og Kattegat

synger, imens det dugger,

sagte som sang ved vugger.

 

Danmark, du vågner med søer blå,

mætte som moderøjne.

Alt, hvad i dine arme lå,

lader du solen skinne på,

ser, hvor det yppigt glider,

frem af forgangne tider.

 

Lærker, som hopped af æg i vår,

svinder i himlens stråler.

Tonerne ned med lyset går,

samme sang som i tusind år.

Lykken fra glemte gruber

klinger af unge struber.

 

Hyldene dufter i stuen ind

ude fra Danmarks haver.

Komet modnes i sommervind.

Hanegal over lyse sind

stiger bag gavl og grene,

hvæsset som kniv mod stene.

 

Køer og heste og får på græs

hen over brede agre,

åbne lader for fulde læs,

sejl, som stryger om klint og næs,

byger, som går og kommer, -

det er den danske sommer.

 

Pigernes latter og lyse hår,

leg, som får aldrig ende,

øjnene blå som vand i vår­ -

mildt om et evigt Danmark spår,

sol over grønne sletter,

lykke og lyse nætter.

 

 

Teksten er fra digtsamlingen 'Slægternes Træ', 1914. Det var egentlig Jeppe Aakjær, der opfor­drede Thøger Larsen til at skrive digtet om sommernatten. Man manglede nemlig lige en ordentlig sang til en fest på 'Jenle', Aakjærs gård. Oluf Ring skrev dog først melodien i 1922.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (14 stemmer)
Siden er blevet set 15.882 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her