Du skal bruge:
Hvidt papir til kuverter
karton til hjerter
sange kopieret på farvet papir
fødselsdagslys
lyseholdere
evt. selvklæbende hjerter
Sangskjuleren (brevet) indeholder et lys, som festdeltagerne kan sætte i hjertet, lægge over deres glas og tænde, mens sangen bliver sunget.
Skriv evt. i toppen af sangen, at festdeltagerne skal tænde lyset, inden de begynder at synge.
Tegn "frimærke" og "navn og adresse" på forsiden af kuverten som vist på tegningen. Nedfotokopier evt. et foto af den! dem sangen er lavet til, klip det ud, lim det på kuverten som frimærke og tegn hakker i kanten.
Skriv navnene på dem/den sangen er lavet til og anledning, adresse hvor festen holdes eller andet, så det ligner en adresse.
Lav fotokopier af kuverten, klip dem til i siderne så de bliver 21 x 21 cm.
Fold dem som vist langs de stiplede linjer på tegningen, og lim bund og sider sammen.
Tegn hjerter op på karton efter en skabelon.
Klip hjerterne ud og lav et lille hul i midten til lyseholderen.
Fotokopier evt. sangene, så teksten står på den ene side af papiret, og klip det overskydende af.
Fold sangene og læg dem i hver sin kuvert sammen med et hjerte, et lys og en lyseholder.
Luk kuverten med lidt tape eller selvklæbende hjerte.
Hjertet passer til almindelige ballonglas.
Hvis der skal bruges større glas, skal hjerterne laves større.
Variation:
Farver og motiver kan varieres i det uendelige, så det passer til anledningen.
Farverne kan f.eks. være sølv- eller kobberhjerter til sølv- eller kobberbrylluper, og lyserøde til de romantiske.
Motivet kan varieres - bare det kan ligge over et glas.
Til den fodboldinteresserede konfirmand kan hjerterne erstattes med "fodbolde", til blomsterelskeren klippes kartonet ud som blomster, til soldyrkeren laves en sol osv.
Også lysene kan varieres - man kan købe lys, der ikke vil gå ud og tænder af sig selv igen, hvis man puster dem ud ...
Hvis du laver denne sangskjuler må du meget gerne sende et foto til os.