● I dag er det 18. august
● Tosser er også folk, skønt de ikke er så kloge som andre
mennesker.
Se mere...
● 18. august er dag 230 i året i den gregorianske kalender
(dag 231 i skudår). Der er 135 dage tilbage af året.
● Agapetus dag. En 14-årig from romerdreng, som blev brændt
på bålet, da løverne i Circus ikke ville dræbe ham omkring år 200.
Historie
1700 - Freden i Traventhal: Den Korte Krig mellem Danmark og
Sverige sluttes med en fredstraktat på slottet Traventhal i Holsten. Krigen var
startet af Danmark, der ville have Gottorp med i kongeriget. Krigen endte dog
med dansk nederlag, da traktaten fastslog, at Gottorphertugen havde ret til at
holde hær, bygge fæstninger og indgå forbund med andre.
1858 - For første gang lykkes det at morse et telegram fra
Amerika til Europa.
1868 - Pierre Janssen, fransk astronom, opdager helium under
en total solformørkelse i Indien.
1871 - Det første tog kan køre gennem Alperne, da den sidste
hånd lægges på Mont Cenis tunnelen, som forbinder Modena med Bardonnèche.
1877 - Asaph Hall opdager Mars-månen Phobos.
1913 - Det internationale fodboldforbund FIFA indfører en ny
regel i fodbold - ved frispark skal modstanderen holde en afstand på 10 yards
(9,15 meter).
1917 - Ved en voldsom brand ødelægges cirka en tredjedel af Thessaloniki
i Grækenland og 70.000 mennesker bliver hjemløse.
1941 - Den danske Rigsdag vedtager enstemmigt Loven om
Forbud mod Kommunistisk Virksomhed.
1951 - En cyklon, der rammer Jamaica og Mexico, dræber 260.
1955 - En cyklon på USA's østkyst koster 400 livet.
1958 - Vladimir Nabokovs kontroversielle roman Lolita
udkommer i USA.
1960 - Den amerikanske Food and Drug Administration giver
tilladelse til en kombination af norethynodrel (syntetisk gestagen) og
mestranol (østrogen) under navnet ”Enovid”. P-pillen er dermed født. I Danmark
godkendes p-pillen først i 1965.
1961 - Olieraffinaderiet i Kalundborg indvies.
1964 - Sydafrika bliver udelukket fra de Olympiske Lege på
grund af landets apartheid-politik.
1966 - I Kina indledes Maos kulturrevolution, da forsvarsminister
Lin Biao under et massemøde hilser på de første rødgardister.
1969 - På grund af faldende omsætning i butikkerne i
Helsinge indfører man kys i stedet for rabat. Kunder, der ønsker det, kan få et
kys af ekspedienten efter afsluttet handel. De, der ikke vil kysses, får et
negerkys (en flødebolle). Omsætningen begynder med det samme at stige.
1969 - Jimi Hendrix spiller som det sidste navn på
Woodstock-festivalen.
1971 - Tuborg-direktør Viggo J. Rasmussen tvinges med
pistol, giftsprøjte og bombetrusler af Frank Mouritzen til at udlevere 1,8
millioner kr. Røveren anholdes en måned senere.
1977 - Steve Biko arresteres i Sydafrika. Han dør nogle dage
senere af skader påført under hans arrestation, og han bliver et symbol for
kampen mod apartheid.
1978 - Nakskov Skibsværft afskediger 800 af sine 1.900
ansatte.
1978 - Bokseren Jørgen "Gamle" Hansen mister sin
Europamestertitel, da han i Villach i Østrig diskvalificeres for et urent slag
mod Joseph Pachler.
1988 - Hells Angels rockeren Jørn "Jønke" Nielsen
idømmes i Østre Landsret 16 års fængsel for mordet på præsidenten for
rockergruppen Bullshit, “Makrellen”, fire år tidligere.
1988 - Et gidseldrama i Vesttyskland får en blodig
afslutning på motorvejen uden for Bonn, da politiet åbner ild mod en bil med to
kaprere, en kvindelig medhjælper og tre gidsler. Det ene gidsel bliver dræbt
under ildkampen.
1989 - I Vestberlin sætter mexicaneren Arturo Barrios ny
verdensrekord i 10.000 meter løb med tiden 27.08,23 minutter. Det er 5/100
sekund hurtigere end den gamle rekord fra 1984.
1991 - Sovjetunionen kollapser. Præsident Michail Gorbatjov
sættes i husarrest.
1996 - En molbo vinder 9.971.090 kr. i lotto, hvilket er
dansk rekord.
1999 - I Parken i København spiller Danmarks
fodboldlandshold 0-0 mod Holland i en venskabskamp.
2005 - En massiv strømafbrydelse finder sted på den
Indonesiske ø Java. Op mod 100 millioner mennesker menes at være berørt.
2007 - It-konferencen PodCamp Pittsburgh 2, hvor begrebet
bacn bliver opfundet, løber af stablen