mel. Svend Gyldmark/tekst Aage Steffensen/Carl Fisher 1940
1
Jeg er eskimo,
og det er min ko-
ne, som hedder Nagge-Sag’!
Hun er no’et for sig,
hende købte jeg
for lidt spæk og en kajak!
Min lille kone, Nagge-Sagge,
som er født i Umanakke,
i en gammel træbarakke
på en græsbevokset bakke,
hun vil gerne ud at gakke
med en lille dikkedakke
for sig selv.
I evig sympati palukke
blev en eftertragtet dukke,
for hun hører til de smukke,
en som alle mænd vil plukke,
jeg kan høre hende sukke
inde i sit indelukke,
hun har sjæl!
Hun er min lille kæledægge,
hun kan alle sanser vække,
og når hun får lidt at drikke,
så begynder hun at vrikke
med det runde agterdække,
hun er lige til at smække,
hun er ”nice”!
Jeg har et bjerg af kryolitte,
det er ganske lillebitte,
der er ikke meget i det,
der er ikke til en snitte,
jeg må købe alt på kritte,
det er ikke noget fittekommesjejs!
2
Hun er nummer tolv,
som jeg uden vold
tog fra unge Angekok.
Let på tråden, og
kyssed’ tit, og dog
gøs hun for min pandelok!
Min lille kone, Nagge-Sagge,
som er født i Umanakke
og er øens bedste pakke,
hented’ jeg i min kajakke;
jeg om elskov ville snakke,
jeg varm som en kosakke
på den små!
Jeg sagde ”Goddag!” i Kap Farvelle
mellem et par høje fjelde,
så begyndte hun at sprælle,
skrige højt, og råbe ”Helle!”,
mens jeg gamle frikadelle,
som en anden brændenælde,
brændte på!
Vort bryllup stod på Sukkertoppen,
vi fik stegen før end suppen,
vi drak vin af underkoppen,
hun var kobberrød i knoppen,
rysted’ over hele kroppen,
jeg er ligeglad, når hoppen
gi’r gevinst!
I Godthåb nød vi brudenatten,
vi krøb ned i kassematten,
jeg var myg, og hun var tretten,
vi var bløde i rabatten,
som et lam faldt hun til patten,
hun blev kysset over atten gange mindst!
Hilsen Gamle Per
.............................................................................................................