Mel.: Den gamle vaklende rønne ..."
Den iskolde snaps, som kan glassene dugge,
skønt snapsen er kølig, kan brænde som ild.
Den funkler i glasset, men flasken den klukker,
den driver i aften sit sælsomme spil.
Den låner kulør til de blegeste kinder.
Den hæver vor stemme, den gir os humør
og den, som til hverdag alt kedeligt finder,
han bliver en anden, blot snapsen han rør.