Mel.: Philipp Nicolai 1599
på Guds Søn - Jesu fødsel - 106
1
Af højheden oprunden er
en morgenstjerne klar og nær,
af sandhed og af nåde;
du Jakobs-stammens nye skud,
du Davids søn, min konning prud,
mig fryder overmåde,
liflig, venlig,
skøn og herlig, stor og kærlig,
rig på gaver!
Lys og liv i dig jeg haver!
2
Du lille barn så favr og skøn,
Gud Faders og Marias Søn,
o du højbårne konning!
Du lilje i mit hjerterum,
dit riges evangelium
er sødt som mælk og honning.
Kære Herre,
Hosianna, Himlens manna,
dig til ære
glad i ånden vil jeg være.
3
Min sjæl i Gud da fryder sig,
når mildelig du ser til mig
med miskundhedens øje.
O Jesus Krist, min frelser god,
dit ord med Ånd og kød og blod
mig salighed tilføje!
Tag mig, favn mig,
gyd i barmen Himmel-varmen,
at din nåde
ved dit ord må ene råde!
4
O Fader Gud, o Herre blid,
du i din Søn fra evig tid,
så inderlig mig elskte!
Din Søn har selv trolovet mig,
jeg er hans brud så inderlig,
han mig til livet frelste.
Eja, eja,
han det giver, at jeg bliver
i stor glæde
hist i herlighedens sæde.
5
Jeg er nu glad og stoler på,
min frelser er mit A og Å,
begyndelse og ende.1
Han fører mig med lov og pris
til Himmerig, til Paradis,
fra jammer og elende.
Amen, amen,
kom du milde Jesus lille,
tøv ej længe!
Lyst til dig mit hjerte trænge!
Philipp Nicolai 1599. Hans Christensen Sthen omkr. 1600.
Bearbejdet 1850. 1 Åb 22,13