Dansk folkemelodi - Tekst: Ukendt
Agnete hun stander på Højelofts Bro,
straks kom der en havmand fra bunden op.
Hå, hå, hå!
Straks kom der en havmand fra bunden op.
"Og hør du, Agnete, hvad jeg siger dig,
vil du være allerkæresten min?"
"O ja, såmænd, det vil jeg så,
når du fører mig under bølgen blå."
Han stopped hendes øre, han stopped hendes mund,
så førte han hende til havsens bund.
Agnete hun sad over vuggen og sang,
da hørte hun, Engellands klokker de klang.
Agnete hun gik for den havmand at stå;
"Og må jeg mig udi kirken gå?"
"Ja vel må du til kirke gå,
når du kommer hjem igen til børnene små.
Men når du kommer i kirken ind,
må du ej gå i kær moders stol din.
Når præsten han nævner den høje,
da må du dig ikke nedbøje."
Han stopped hendes øre, han stopped hendes mund,
så førte han hende til Engellands grund.
Men da hun kom i kirken ind,
da gik hun ind i kær moders stol sin.
Da præsten han nævned den høje,
hun monne sig dybt nedbøje.
Og havmanden tren ad kirkedøren ind,
alle de små billeder de vendte sig omkring.
"Og hør du, Agnete, hvad jeg siger dig,
dine små børn længes efter dig."
"Lad dem længes, mens de længes vil,
ret aldrig kommer jeg mere dertil."
"O, tænk på de store, og tænk på de små,
og tænk på den lille, som i vuggen lå."
"Ret aldrig jeg tænker på store og små,
langt mindre på den lille, som i vuggen lå.
Hå, hå, hå!
Langt mindre på den lille, som i vuggen lå."
Visen, der har været overordentlig populær, blev tidligere anset for at være en middelalderballade - måske af de ældste blandt trylleviserne. Men især i 1980'erne drog flere forskere dens alder i tvivl. Sandsynligvis er visen en pastiche fra 1800-tallets begyndelse, digtet i folkevisernes gamle stil, men med moderne træk, j. eks. den sympatiske, 'bløde' (hav)mand, som i modsætning til Agnete tænker på de små børn. På grund af dens hurtige udbredelse over hele Danmarkfindes der en rigdom afforskellige melodier til visen. Selve temaet har inspireret de forskelligste kunstnere.