Blæse vær' med det

Livet er dejligt, javist er det så,
bar' det vil gå, som det går når det går,
gør'det det ikke,ja, hvad gør så det?
det der skal ske, det skal ha' lov at ske -
Men blæsevær med det, når bar' vi har det godt,
og så græsset stadig vokser, hvor din fod har trådt,
og du selv er glad for øl og stikkelsbærkompot,
ja, så si'r vi blot,
hvor vi dog har det godt.

Min tante har høns, men hun fodrer dem med
savsmuld, så hun kom lidt mærk'ligt afsted,
for nu far' de rundt, mens de siger gok-gok,
men med træben, så de har få't savsmuld nok.
Men blæsevær med det o.s.v.

Else jeg mødte i stjernernes drys,
sa': du må godt få et halvt hundred kys,
men jeg fik hikke, det er, hvad der sker
og så ku' jeg sgu ikke kysse mer'.
Men blæsevær med det o.s.v.

Man skal med glæde betale sin skat,
gør man det ikke, så hænder det at
fogeden han panter dit hjem og fabrik,
sidst tog han svigermor med, da han gik.
Men blæsevær med det o.s.v.

Jensen har pludseligt fået en søn,
en der er velskabt og yndig og køn,
Jensen er stolt, som nu fædre er flest,
men ungen han ligner nu naboen mest.
Men blæsevær med det o.s.v.

Oda er kvindelig postembedsmand,
hun klæber frimærker på - hele da'en,
ingen tør kys' hende, det er skam hvast,
de er no'et så bange for at hænge fast.
Men blæsevær med det o.s.v.

Livet er kort, men hvad søren gør det
bar' man kan synge og danse og le,
når jeg skal op til Sct. Peter engang,
så vil han sikkert synge denne sang:
Men blæsevær med det o.s.v.

Tekst: Robert Arnold
Musik: Kai Ewans
Sunget af snehvide (Ulla)