Den evigglade kobbersmed

Melodi: C. Peters - Tekst: Paul Marcussen

En kobbersmed han er et jern, når han sin kunst forstår
og kobberlorhudet til glædens skagler slår!
Den hele gade, hvor jeg bor, er døv og stum derved,
men pokker være kedelig, om os se man er smed!
Tra la la la la la la la la la la la
Tra la la la la la la la la la la la
Tra la la la la la la la la la la la
Tra la la
Tra la la
Tra la la la la la la

På livets scene kan med slag jeg kasseroller gi'
og spille med muskler og lave sceneri.
Du finder ej min lige, hvor du så vil rejse hen:
Selv svenskens "kopparslagare" på dansk bli'r "tømmermænd"!
Tra la la ...

Men når en yndig lille glut til smedien kigger hen,
så tørrer jeg panden og kigger straks igen;
Jeg sukker som en blæsebælg ved gluttens dolkeblik.
Mit hjertes ambolt kan ej stå for den slags kobberstik!
Tra la la ...

Vil hun som jeg, så danser vi til kirken i galop,
Men sætter kanskesens hun kobber-miner op,
så ta'r jeg mig en dukkert kun i hærdespanden ned,
og er igen, som immer før, den glade kobbersmed!
Tra la la ...