Det frække (En bondepige)

Jeg er nitten år, og så er jeg fra landet,
og fra dyr'ne ved jeg godt nok hvad der sker
ved forplantning, erotik og alt det andet,
som får vores forkarl til at vaske tæer.
Og når han går hen til Olsens nye pi'e,
så' det ikk for at læse geografi.
Jeg ved da godtnok de gør det frække,
så man må håbe, de har glæde af det begge
og ved I hva' - jeg listed efter dem en dag,
for at høre hvodden det nu spændte af.
Men jeg tror ikke de gjor' det frække,
det lød da nærmest, som han havde fået hikke
og hikkeri er farligt, det ka' jeg forstå,
for hun sa' hele tiden til ham: Pas nu på!

Mange men'sker - altså - er for mig en gåde,
deres liv førløber meget trivielt.
Det forløber nemlig tit på denne måde -
de får børn, så bli'r de gift og derpå skilt.
Derpå gift igen, forelsket, men med tiden
ligger hun hver nat og rusker ham i siden.
Så er det altså hun vil det frække,
hun si'er: Vågn op, men han er ikke til at vække,
men det er meget omvendt med min onkel Kaj,
han er vågen nok, men tante siger nej -
for hun ved godt nok han vil det frække,
jo'e, viljen er der, ak - men evnen er der ikke,
og ingen normal vil da begynde på et job, ,
der dårlig kan begynde, før det er holdt op.

Ind' i hovedstaden lurer mange farer,
derfor kommer mænd fra landet der så tit,
og der ka' man se dem hænge rundt på barer,
mens vor mor går hjemme, og har nok i sit.
Hvis en sminket dame spør' ham, lidt diskret:
Vil du hjem og se mit blomstrede tapet -
Så ved han godtnok hun vil det frække,
det vi hjem' på landet kalder for at trække,
tænk - han gi'r hundred kroner, kun for at få set
no'en skøre blomster på et dumt tapet.
Men jeg har hørt, at de pi'er på flisen
de pudser skoene, og det er med i prisen,
og de slider for at klare middagsma'en,
ja, der er no'en, der pudser tyve par om da'en.

Tekst: Robert Arnold
Musik: Eric Christiansen
Sunget af Lone, Sonja, Margrete og Tove