Melodi: Otto Hænning - Tekst: Karen G. Andersen
Vi var et aktivt arbejdshold,
som var på vort årlige skovturssold,
det var et dejligt sommervejr,
vi lejrede os blandt de grønneste træer.
Fra klostermuren lige ved
vi havde den dejligste skygge,
der var så smukt ved søens bred,
så her ku' vi rigtigt os hygge!
Først spiste vi den gode mad,
enhver blev så mæt og tilpas og glad,
så var der en, som foreslog,
at vi os en lille spadseretur tog.
Men så var der en lille mand,
som baskede med sine arme,
og straks så kværulered' han:
"Det gider vi ikk' i den varme!"
En anden sa': "Så lad os ro,
der ligger en båd ved den lille bro,
og vi kan ta' en svømmetur"-
men ham kværulanten var stadigvæk sur,
for han begyndte lissom før
at protestere og larme:
"Det syn's jeg ikke, vi skal gør',
det gider vi ikk' i den varme!"
En tredje sa': "Hør min ide -
her ligger jo klosteret - hvad med det?
Det ku' vi storme i en fart,
så voldta'r vi nonnerne, det er da klart!"
Selvfølg'lig sa' vor kværulant,
at vi sku' la' den ide ligge-
hans triste mening var konstant:
"Det'r for varmt - så det gider vi ikke!"
I klostermuren bag ved dem
der åbnedes pluds'lig en lille lem,
en lille nonne peged' ned
på ham kværulanten, nu ved I besked.
Så sa' hun med en stemme blid,
mens hun til os andre ku' skele:
"Hvorfor skal ham den lille skid
ha' lov at bestemme det hele!?"