Mel.: O Herre Krist! dig til os vend
Den hellige, almindelige kirke - Kirkens bevarelse - 341
1
Det lakker nu ad aften brat,
bliv hos os, Herre, dag og nat!
Lad ordets lys, din lampe skøn,
uslukket fryde os i løn!
2
Vor tid er ond, som bedst du ved,
giv du vor tro bestandighed,
så aldrig vorder os fravendt
Guds nådes ord og sakrament!
3
Ophold din kirke, Jesus sød,
trods al vor kulde, søvn og død,
så trindt om lande ordet dit
må flyve let og lyde frit!
4
O Gud, hvor det går dårligt til!
Nu Fjenden har på jord sit spil,
så er din kirke i forfald,
på sekter mer ved ingen tal.
5
Nedstyrt de vilde ånders trop,
som højt i luften sværmer op!
Thi ellers gammel kristentro
for lærdom ny får aldrig ro.
6
Det gælder dog, o Herre Krist,
vor ære ej, men din for vist;
stå derfor bi den lille flok,
som i dit ord har evig nok!
7
Ja, ordet af din egen mund
det er vort skjold og kirkens grund;
o, lad derved, hvad så end brast,
til døden tro os holde fast!
8
Gud, lad os leve af dit ord
som dagligt brød på denne jord,
og før dermed fra grådens dal
os hjem til Himlens frydesal!
Sl 122 - Nicolaus Selnecker 1572. Bearbejdet 1611. N.F.S. Grundtvig 1837 og 1853.