Komponist Sjællandsk mel. Tekst Erik Bøgh
Fra "Fastelavnsgildet", 1855
Du skønne fortryllendes Kjesten,
Ak! du haver røvet min fred
og fyldt mig med kval, så jeg næsten
er færdig at sprænges derved.
Jeg vil dig mit hjerte oplukke,
så ved du hvordan det er fat:
Jeg bruger min dag til at sukke
og svømmer i tårer hver nat.
Her er vel i Flakkebjerg herred
af piger en hel million,
men groft og formasteligt er´ed
at ligne dem ved din person.
Jeg siger dem slet ingen gloser,
men de er som natten mod da´en;
for de er blot liljer og roser,
men du - du er en tulipan.
Med dig var det glæde og gammen
at følges på kærligheds vej.
Sig nu: Skal vi vandre den sammen,
hvis ikke, så siger du nej.
Men vold mig dog ikke den smerte,
o, pige, betænker du vej:
Du knuser et blødendes hjerte
og slår Lars Matisen ihjel.