Erling Lindgren 1987 - Ole Wivel1984
1 Egetræet tungt af alder
rådner på sin rod og dør,
og for flammestorme falder
skove, som gav skygge før.
2 Hval i hav og fisk i floder
dræbes af vor overmagt.
Jorden, elsket, ja vor moder,
har til dom vi overbragt.
3 Men en fyrste kan benåde,
visdom gæste selvet vrag.
Lad os glædes overmåde
nu som på den første dag.
4 Os skal ingen djævel kue,
som vi nævne kan ved navn.
Vi vil skue Noahs due
frelst med dyr i arkens favn.
5 Vore børn skal lege, ånde
luft, som vi forpester nu,
og gå Skaberen til hånde
helt forløst fra denne gru.
6 Sådan skal et håb betvinge,
gråd befri vort raseri.
Morgenrødens klare vinge
gør os Gud hengivne, fri.