Sin Søndags-Hvile nyder
Den travle By;
Men intet Solglimt bryder
Den mørke Sky,
Og Regnen i Strømme flyder.
Matronen sidder med Briller
I Kirkens Krog,
Og bruger, mens Orglet spiller,
Sin Psalmebog,
Og hendes Taare triller.
Men Datteren er hjemme,
Og har det slemt.
Pianet vil ikke stemme;
Hun er beklemt.
Hun kan ei Studenten glemme.
Studentens fattige Rede
Er paa et Loft.
Naar Vindens og Veirets Vrede
Slaar ud for grovt,
Han ønsker sig længer nede.
Hvor Katten med Musen spøger,
Studenten bor.
Der sidder han nu og smøger,
Mens Skjegget gror.
Paa Bordet gabe hans Bøger.
Han ser over Byens Tage,
Som Fugl paa Kvist,
Og savner de gode Dage,
Og bliver trist,
Og ønsker dem varmt tilbage.
Madamen gav Jettes Frier
En skjøn Kredit,
Og Punsch til hans Kortpartier,
Og Kaffe frit,
Se, det er hans Fantasier!
Johan Sebastian Welhaven