Mel.: Alfred Lunde 1953
Kødets opstandelse og det evige liv - Evighedshåbet - 569
1
Ja, engang mine øjne skal
se Kongen i hans pragt,
tilbede i hans tempelhal
hans nåde og hans magt.
I et krystalklart hav af lys
forsvinder tidens nat og gys,
forvandlet blir hver gåde her
til lovsangsjubel der.
2
Og salighedens tonevæld
skal bruse som et hav,
som sus af skov en sommerkvæld,
når himlen er som rav,
og al naturen genfødt er,
og ingen skygger falder mer.
Og alt, hvad skønt mit øje så,
ny glans og glød vil få.
3
Men skønnest er det dog at se
Guds underfulde Lam
med mærkerne fra korsets træ
og sejrens glans om ham.
Og denne glans er mer end sol,
den er Guds gyldne nådestol,
og støvets dragt, som her mig bandt,
blir klar som diamant.
4
Så er jeg frelst, så er jeg fri,
så har jeg vundet frem.
Så er min strid med ét forbi,
så er jeg i mit hjem.
Det hjem min frelser lovet har
hver den, som korset med ham bar,
Guds Paradis, vort rette hjem,
det ny Jerusalem.
Åb 21,2. Karl Marthinussen 1954. Dansk 1989.