Melodi: Svensk variant af "Der Tod von Basel" Forf.: Erik Bøgh
Ja, nu tør man jo sige
og gøre næsten, hvad man vil;
men dengang, jeg var pige,
gik det ej sådan til.
Da var man streng og ærbar,
åh, så ærbar,
og pigerne især bar
sig ikke ad som nu.
Så snart de skulle svare
en herre, slog de øjet ned,
og rødmede, når bare
man nævnte kærlighed.
Og bryllup og deslige,
ja, deslige,
var ord, som ingen pige
på tyve år forstod.
Dengang var aldrig talen
om eget valg, for mor og far
bestemte hr. gemalen,
og så var sagen klar.
Såsnart de foreslog ham,
foreslog ham,
så nejed man og tog ham
og takkede dertil.
Men nu er børn rebelske,
besatte af den onde ånd;
de vover at forelske
sig rent på egen hånd.
O fy! Nej, jeg må sige,
rent ud sige ...
Dengang, da jeg var pige,
da var der piger til!
Fra vaudevillen "Et enfoldigt pigebarn", 1853. Vel nok ikke helt i overensstemmelse med begreberne i vore dage, men god nok, når det gælder en ældre generations fortvivlelse over sædernes forfald. Visens to sidste linier er forlængst blevet bevingede ord til citat i tide og utide ... alt imens sæderne støt forfalder videre.