Bjørnstjerne Bjørnson, 1859. Norges nationalsang. (forkortet)
1. Ja, vi elsker dette landet,
som det stiger frem
furet, vejrbidt over vandet
med de tusind hjem.
Elsker, elsker det og tænker
på vor far og mor
og den saganat, som sænker
drømme på vor jord,
og den saganat, som sænker,
sænker drømme på vor jord.
2. Dette landet Harald bjærged
med sin kæmperad,
dette landet Håkon værged,
medens 0jvind kvad;
Olav på det land har malet
korset med sit blod,
/:fra dets høje Sverre talet
Roma midt imod.:/
3. Norske mand i hus og hytte,
tak din store Gud!
landet ville han beskytte,
skønt det mørkt så ud.
Alt, hvad fædrene har kæmpet,
mødrene har grædt,
/:har den Herre stille lempet,
så vi vandt vor ret.:/
4. Ja, vi elsker dette landet,
som det stiger frem
furet, vejrbidt over vandet
med de tusind hjem.
Og som fædres kamp har hævet
det af nød til sejr,
/:også vi, når det bli'r krævet,
for dets fred slår lejr.:;
--