Mel.: Helligånd, de frommes glæde. Kender du den livsens kilde
Kristenlivet - Kærlighed til Gud og næsten - 694
1
Jesus, at du blev min broder,
Faderens enbårne Søn,
fødtes af en jordisk moder,
podet ind i Adams køn,
og med himmelsk broderskab
liv og blod for mig hengav,
det er mer, end jeg udgrunder,
himmelsk kærligheds vidunder!
2
Hvor og når og på hvad måde
skal jeg arme synder nu
skønne ret på al din nåde?
Det mig rinder tit i hu.
Gråd og faste, sang og bøn,
det er kun en ringe løn,
men hvad andet kan jeg byde,
som ej du må rent forskyde!
3
Ånden siger med din stemme:
Elsk mig, som jeg elsked dig!
Og jeg godt det kan fornemme,
ret er det i Himmerig;
men hvem kan på denne jord
tale ud et himmelsk ord,
og hos hvem kan da herneden
himmelsk blive kærligheden?
4
Dog, nu skimter morgenrøden
jeg igennem skyer grå:
du mig elsket har til døden
og endnu mig elsker så,
daler med din kærlighed
til mit hjerte ydmyg ned,
så din kærlighed derinde
jeg som min kan forefinde.
5
Aldrig mer jeg vil nu tænke
på, hvad selv jeg gøre kan,
men kun på, hvad du vil skænke
lige god som Gud og mand;
intet kan jeg uden dig,
alt du gøre kan af mig,
når dit ord, som aldrig glipper,
jeg med troen aldrig slipper.
6
Ja, dit ord, hvormed du giver
mig dit eget kød og blod,
i mig var og er og bliver
livets træ med livets flod;
alle Åndens frugter må
skabes for din skyld derpå,
i dem alle som i Eden
vokser, modnes kærligheden.
N.F.S. Grundtvig omkr. 1851.