Marinus

Mig og Marinus var en tur på Bakken,
og han skulle prøve kræfter, det er klart,
tyren sku' den onde lyn'me ned med nakken
så han svinged køllen i en mægtig fart.
Men den lille tingest røg sgu kun til midten,
og Marinus fnøs og bandede og svo'r,
men så spytted' han i næven og gik til den,
imens hele publikummet skreg i kor:
Ka' du ikke få den høj're op Marinus,
og han prøved' og han prøved' gang på gang,
jo, nu er den der, nu er den der Marinus,
ih, hvor var det dejligt dengang klokken rang

Og vi smagte rigeligt på druesaften,
det ska' ikke være nogen hemmelighed,
så vi var lidt overkørte hen mod aften,
men vi fandt en ensom plet, og slog os ned.
I det fjerne ku' vi tyd'ligt høre gøgen,
og vi lå og talte efter dens kuk kuk,
vi ku' skimte månen omme bag ved bøgen,
og jeg hvisked' til Marinus med et suk:
Ka' du ikke komme højre op Marinus,
så jeg mærker at den stråler på min krop,
jo, nu er den der, nu er den der Marinus,
og så var det fan'me solen, der stod op.

Søndag morgen ringed' han og sagde: Karen
skynd dig lidt, i dag skal vi en tur i skoven,
og jeg glæded' mig som et lille ba'rn,
for vi skulle kore i hans nye vogn,
og I kan tro, det er en kasse der ka' kryve,
og vi sus'te ud ad Gl. Køgevej,
speedometret viste hundredfyrretyve,
og jeg elsker fart, så derfor spurgte jeg:
Ka' du ikke få den høj're øp Marinus,
og så satte han sgu speed'ren helt i bund,
jo, nu er den der, nu er den der Marinus,
ih hvor var det dejligt, er du rigtig rund!

De ka' tro Marinus har en dejlig stemme,
det er den slags, som man kalder smørtenor,
og en aften, da han sang for mig derhjemme
i Lavendelstræde 3, der hvor jeg bor,
og han ville vise, han ku' gå i højden,
da ku' han sgu ikke ta' det høje C,
det var li'som stemmen den var gået fløjten,
og jeg sa' Marinus, hør nu - hva' det?:
Ka' du ikke få den høj're op Marinus,
for det plejer du da ellers nok at ku,
Jo, nu er den der, nu er den der Marinus,
der er ingen der ka' gør' det så godt som du!

Tekst: Kaj Bech Nielsen