Mel. P.E. Lange- Muller, 1885 - Holger Drachmann 1885
Vi elsker vort land,
Når den signede jul
Tænder stjerner i træet med glans i hvert øje,
Når om våren hver fugl
over mark, under strand
laden stemmen til hilsende triller sig bøje;
vi synger din lov over vej, over gade,
vi kranser dit navn, når vor høst er i lade,
men den skønneste krans,
bli´r dog din, sankte Hans!
Den er bunden af sommerens hjerter så varme så glade,
Men den skønneste krans,
l: bli`r dog din, sankte Hans!
Den er bunden af sommerens hjerter så varme så glade.:l
Vi elsker vort land,
Men ved midsommer mest,
Når hver sky over marken velsignelse sender,
Når af blomster er flest,
Og når kvæget i spand
Giver rigeligst gave til flittige hænder;
Når ikke vi pløjer og harver og tromler.
Når koen sin middag i kløveren gumler;
Da går ungdom til dans
På dit bud, sankte Hans!
Ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler.
l: Da går ungdom til dans
På dit bud sankte Hans!
Ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler.:l
Vi elsker vort land,
Og med sværdet i hånd
Skal være udenvælts fjende beredte os kende,
Men mod ufredens ånd
Over mark, over strand
Vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde:
Hver by har sin heks, og hver sogn sine trolde,
Dem vil vi fra livet med glædesblus holde;
Vi vil fred her til lands,
sankte Hans, sankte Hans!
Den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli'r tvivlende kolde!
l: Vi vil fred her til lands,
sankte Hans, sankte Hans!
Den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli'r tvivlende kolde! :l