Min søsters

Fru Hansen har en sølverræv,
den fik hun af en ven,
den har hun med sig, hvor hun går
og praler højt af den,
men man skal aldrig prale
det lyder ikke godt,
jeg la'r mig ej dupere,
jeg siger nemlig blot:
Så sku' de se min søsters,
den har de aldrig set,
det er vel nok en rigtig en,
og der er ikke mage te'n.
Den er hun vældig stolt af,
det har hun sagt til mig,
ja, de kan tro mln søsters,
den er no'et for sig.

Fru Hansen har en undulat,
hun si'er, den er så smuk,
men jeg kan ikke dy mig,
og si'er: Gå hjem og vug,
og hvorfor sku' den vær'
så sjælden et geni?
der er vel også andre,
som prisen vi kan gi'-
Så sku' de se min søsters
den har de aldrig set,
det er vel nok en rigtig en,
og der er ikke mage te'n.
Fire à fem bananer
snupper den som en leg,
jo, de kan tro min søsters,
den er no'et for sig.

Fru Hansen har en abekat,
der sidder i et bur,
den kommer ud hver formiddag
en lillebitte tur.
Hun si'er den er så kløgtig,
og har sit tidsfordriv,
ja, der er meget sludder
og vrøvl i dette liv.
Så sku' de se min søsters,
den har de aldrig set,
det er vel nok en rigtig en
og der er ikke mage te'n,
og den kan knække nødder
den siger aldrig nej,
jo, de kan tro min søsters,
den er noget for sig.

Fru Hansen har en gammel stær,
der sidder på en pind
på stærekassen udenfor,
men kommer aldrig ind.
Hun si'er den ka' fløjte
det hele lange døgn,
de sidste melodier -
men det er bare løgn.
Så sku' de se min søsters,
den har de aldrig set,
det er vel nok en rigtig en,
og der er ikke rnage te'n,
den har hun vist betjenten
nede på vores vej,
jo, de kan tro min søsters,
den er no'et for sig.

Tekst: Robert Schønfeldt
Musik: Frank Leon
Sunget af Alvilda Ernst ca. 1940 samt af Bodil og Anni 1976