Komponist ukendt - Tekst ukendt, men vi sang den ofte som barn, og den er dejligt skør, især versefødderne.
Min tante hun er så forfærdelig rar,
hun spiller så ofte på sin guitar,
hun spiller i solskin i regn og i blæst,
hun spiller så ofte til livsglædens fest.
Omkvæd:
Bim, bimmelim, bimmelu-la-la lej
Bim, bimmelim, bimmelu-la-la lej
Bim, bimmelim, bimmelu-la-la lej
put en fem-øre i lommen på mig !
En dag i vor kælder et vandrør sprang,
og vandet det sivede ud i vor gang,
men tante var ej bange, i vandet hun sprang,
med guitaren om halsen hun svømmed´ og sang.
Omkvæd: Bim, Bimmelim ....
En dag var der ild i det hus hvor vi bor,
og Falck kom og fired´ os ned i en snor.
Vi tro´de at tante var indbrændt,
men oppe ved skorstenen sad tante og sang.
Omkvæd: Bim, Bimmelim ....
En dag var vi ude og ro i en båd,
og tante sad jo og gjorde sig kåd,
og båden den vipped´ - og i vandet vi sprang,
men oppe på kølen sad tante og sang.
Omkvæd: Bim, Bimmelim ....
En morgen vi vågned´, var tante død,
og skulle begraves i jordens skød.
Da toget med kisten sig satte i gang,
sprang tante op på låget og sang.
Omkvæd: Bim, Bimmelim ....