Mine Ønsker

Jens Zetlitz/C.O. Stegmann

Mit fulde Glas og Sangens raske toner
og vittig Skæmt og Munterhed
jeg sælger ej for alle Fyrsters Kroner
og Salomoners Herlighed,
thi Højhed ej lyksaliggør,
og alting jævnes, naar man dør.

Et evigt Navn er dejligt, kan jeg tænke,
og det paa Kviste ikke gror;
men det mit Støv i Graven ej skal krænke,
om man mig aldrig kalder stor;
thi naar man først dernede er,
man Verdens Ros og Spot beleer.

En Tønde Guld var artigt nok at have,
dermed at pleje Kælderen;
men efter den i Jordens Skød at grave,
det overlader jeg til den,
som ikke tror og ikke ser,
at Armod tit af Hjertet ler.

Mit Ønskes Maal er kun en kølig Kælder,
hvor Vinen ingen Skade ta'er,
et Fad, som fyldes atter, naar det hælder,
et Hus, som tætte Vægge har,
et roligt Sind og Munterhed,
som følger mig til Gravens Bred.

Og ønsker jeg en rask og kælen Pige,
som elsker mig - med andre Ord,
jeg ønsker mig et lidet Himmerige
paa denne syndefulde Jord
og Børn, som eje Kraft og Marv
og faa min Munterhed i Arv.

Jeg ved det grant, vor Jord er ej forbandet,
nej, overalt jeg ser Velsignelsen;
den stiger op af Havet, gror paa Landet
og regner ned fra Himmelen.
Jeg ved det grant - vor Lod er stor,
velsignet er den faldne Jord.

Vinranker gro, og Venskabs Luer brænde
paa Jorden - Piger pryde den,
og fra dens ene til dens anden Ende
jeg blomstre ser Velsignelsen.
Lyksalighed er Jordens Maal
Vins, Venskabs, muntre Pigers Skaal!