Sunget af Osvald Helmuth i Cirkusrevyen 1935. Musik af Åge Stentoft.
Tekst af Osvald Helmuth og Børge Müller
Hvor bølgen den larmer mod svenskerens kyst,
der stod der den herligste flicka,
med længsel i hjertet og håb i sit bryst,
mod Dannevang monne hun kicka.
Da faldt der et blad just for hendes fod,
og i Berlingske Tidende stod:
Tillykke, tillykke, tillykke!
med dig og med ham og med ham og med dig.
Det glæder os, at vi kan trykke,
at I holder bryllup i maj.
Og hvis du vil vide lidt mere:
På lørdag skal I deklarere,
på søndag må vi dementere,
og det er jo ikke så godt.
Hun stod lidt ved Sundet og sundet sig lidt
og tænkte: Nu ofrer jeg kronen.
Bestilte ekspres København nummer et.
Hr. Fred'riksen tog telefonen.
"Hallo, det er jak, tag nu inte på väj,
har du læst om däj og om mäj?
Tillykke, tillykke, tillykke
det syn's jak er utomordenterlikt bra."
"All right, den er ykmykkenykke,"
sa' Fred'riksen, han er så rar.
Hans far stod og sa': "Den er laber,
dog er der kun et lille aber,
jeg vil ikke se jer hos Kaper."
Og det var jo ikke så godt.
Og Fred'riksen rejste den selvsamme da'
med færgen, der går klokken hal' ti.
Familien den vinked', da han damped a'.
og Høeberg var med, det'r han alti'.
Han kom til Stockholm, steg ud af waggon'n,
og da lød det fra hele perron'n:
"Tillykke, tillykke, tillykke, "
og så blev han trampet og trådt over tæer,
så Høeberg, han bar ham et stykke,
som herfra og over til der.
Så bukkede Anders de Wahle,
så holdt Gosta Ekman en tale,
men Høeberg forstod kun det hal'e,
og det var jo ikke så godt.
Og byen var pyntet i glæde og fest,
Karl Gerhard gav portvin og kager.
Der kom telegramm fra Clar' øst og Mae West
og påskebryg fra Selma Lager.
Og breve og kort blev stadig delt om,
ja, og postbud't sa' hvergang han kom:
"Tillykke, tillykke, tillykke. "
Hans gang var lidt underlig sløret den kvæld.
Et postkort med Amor og Psyke,
det kom der fra mig og Montell.
Fra English House kom der en frakke,
Fra Nancy et bill'de af Bagge,
og Gottschalck han kom for at snakke,
og det var jo ikke så godt.
Der gik et par uger i sus og i dus,
og så blev de træt at det virvar.
Hun sa': "Vi ta'r over og ser på dit hus
og halser på svi'rmor og svi'rfar."
De rejste afsted, og da de kom hjem,
sa' den ældre hr. Fred'rksen til dem:
"Tillykke, tillykke, tillykke,
kom nu ind og få jer en kaffe komplot.
Vi sidder og har det med hygge,
og Harald vil spille fagot."
Så gik de en tur i cottagen,
og talte lidt om apanagen,
så brændte Knuds bil i garagen,
og det var jo ikke så godt.
Og så blev de viet og begge sa' "Nej,
hvor er her dog dejligt i kærken."
Og så sa' de ja begge to hver for sig,
man hørte kun sålemes knærken.
Og så blev der sunget, da de drog bort,
det var børnekor't med fru Friis Hjort:
"Tillykke, tillykke, tillykke."
Og Tuxens orkester de spilled' i hot
den hersens: Jert hus skal I bygge,
og, I Vesterled står der et slot.
Og hvem sad til hest i en niche?
Det gjorde såmand Axel Frische,
han sad der og sang: Tre små Grische,
og det var jo ikke så godt.
Så gik de til bords, altså da de kom hjem,
de tænkte: Hvor skal vi dog frådse.
F or der var champagne med proppen på klem,
og Steffensens pølser i dåse.
Og Fred'riksen sa': "Hvor er det dog sødt,
se i lagkagen står der med rødt:
Tillykke, tillykke, tillykke,
nu får du et Y og så ta'r jeg et L."
Og Steincke han napped' det stykke
med K'erne på til sig sel'.
Og da de var færdig med tærten
så fik de "Prinsessen på ærten"
fortalt af hr. Jacob Texierten,
og det var jo ikke så godt.
Nu sidder hr. Amor og ler på sin sky,
og fryder sig over sin sejer.
Lykønskninger strømmer fra land og fra by,
og Dannebrogs-flagene vajer.
Skal I og så jeg nu slutte min sang
med at ønske dem endnu engang:
Tillykke, tillykke, tillykke
i rødt og i hvidt og i gult og i blåt,
fra Skagen til Kalvebod brygge,
fra hvad der er stort og er småt.
Tillykke med dig og med konen,
med æblet og sceptret og kronen,
glem ikke en arving til tronen,
for det var jo ikke så godt.
--