Jørgen Ryg sang "Pyt" i Tivolirevyen 1977. Musik: Åge Stentoft. Tekst Epe.
Jeg sku' ha' vær't ingeniør,
og jeg læste os se te'd,
far og mor de satte først
næserne op og siden ned.
For selvfølg'lig dumped' jeg,
jeg har jo aldrig held.
Men ve' nærmer' eftertanke
sa' jeg stille til mig selv:
Pyt, det'r ikke mig,
men vores samfund, der bli'r snydt,
så pyt!
Havde jeg få't eksamen,
var jeg bare blevet
arbejdsløs polyt,
så pyt!
Ud'n eksamen ingen laurbær
man bli'r en slave,
som må nøjes med de bær,
man plukker i sin have, pyt!
Jeg har både hindbær, hyld'bær,
brombær, jordbær, solbær, kirs'bær,
stikkelsbær og tyt,
så pyt!
Jeg er stadig ungkarl, selvom
der er piger nok på kaj'n,
når man er alene på skuden,
er man sin egen kaptajn.
Ægteskabet er jo næsten aldrig andet end,
at man skændes, mens man sejler
op ad å'n og ned igen.
Pyt! De'r ing'n ballade
i en enkeltmandskahyt,
så pyt,
ingen gråd, så sammenlagt
så danner tårerne,
som jeg har gydt,
ingen pyt.
Skønt de unge pi'er i sin tid
afslog mine bønner,
så'r jeg blevet far til fler'
af mine venners sønner,
pyt,.
jeg delta'r nemlig altid som solist,
hver gang de andre laver konebyt!
Så pyt!
Langt de fleste folk, der har fiasko
de går jo helt agurk.
Nogen ta'r nervepiller og
andre de ta'r en mægtig slurk.
Sprut og piller er no'et lort,
det hjælper ikke spor.
Nej, hvis man har modgang
ska' man bru' mit lille trylleord:
Pyt!
Så kø'r man videre derudaf med et dyt,
så pyt!
Er et enkelt pyt for lidt,
så prøv med to og råb et åbenlydt
PYT, PYT!
Fanden hytter sine,
men mig vil han ikke hytte,
derfor må jeg hele livet
gå omkring og pytte.
Pyt!
Og hvis der kommer no'en og si'r
at efter dette liv, så kommer der et nyt,
så si'r jeg pyt.
Åge Stentoft, komponisten:
Jeg fik Jørgen Ryg til at optræde i en af mine Tivolirevyer. Da vi sad i mit teaterhus, så siger "Jønne", jeg vil være med til alt, jeg vil bare ikke synge. Jeg vidste godt hvorfor. Han havde fået lidt svært ved at lære. Jeg siger så: jeg kan ikke have dig med i en revy, uden du synger et eller andet. - Jamen jeg vil ikke. - Så har vi vist ikke mere at snakke om, siger jeg. Så siger Jønne, jamen så skal refrænet være meget kort og der skal være mange pauser. Jeg vidste godt, det var fordi han så kunne nå at få det hevet op af sufflørkassen. Så svarer jeg, jeg skal komponere en melodi med det korteste refræn, der nogensinde er skrevet. Så sagde Jørgen Ryg, hvis det er sandt, så siger jeg pyt. Tak for fidusen, sagde jeg så, for det kommer sangen til at hedde, "Pyt".
--